• Henrik Jespersen, FRDK

terraHorsch Magazine: EN NY RETNING MOD JORDFRUGTBARHED

Joel Williams, der indledte på FRDKs fagdag i 2019, har til bladet Terra Horsch skrevet en serie artikler, der skal sætte fokus på jordfrugtbarhed, og hvad man kan gøre for at stimulere plantevækst og på samme tid bevare og opbygge jordens frugtbarhed. Den centrale artikel omtales herunder.


Joel Williams er underviser, konsulent og formidler af jordfrugtbarhed i forbindelse med planteproduktion. Han har et stort fokus på, at man kan stimulere sit dyrkningssystem for at opnå bedre vækst og sundere afgrøder.


Tre ben, Jordens skammel.

Grundlæggende arbejder Joel Williams ud fra, at jorden har tre grundlæggende funktioner, der skal være i topform for, at jorden kan leve op til sit potentiale. Det bliver ofte omtalt som en trebenet skammel, hvor benene repræsenterer hver sin funktion.

Her ses en visualisering af de tre støtteben der er udgangspunktet for en sund jord, det handler om balance, kemisk, fysisk og biologisk.


Fysisk: Jordens struktur skal være god for at sikre forholdene for det kemiske og biologiske.

Jordens struktur har indflydelse på luftskifte og jordens evne til at infiltrere vand. Det er også jordens struktur, der gør det muligt at lave et godt stykke markarbejde.


Kemisk: Jordens kemiske tilstand omfatter jordens reaktionstal og samt indhold af næringsstoffer og miljøhæmmende stoffer.

Næringsstofsammensætningen og jordens reaktionstal kan variere meget inden for en hektar eller bare få kvadratmeter. Det har indflydelse på de kemisk tilgængelige næringsstoffer, som planten har brug for til alle de forskellige biosynteser, planten skal udføre.


Biologisk: Jordens biologi har indflydelse på plantens trivsel og medvirker både med forsyningen af

næringsstoffer og beskytter desuden mod utøj og patogene organismer.

Hvis der er mangel på varieret jordliv vil det have indflydelse på næringsstoffernes kredsløb. som fx immobilisering af næringsstoffer i bakteriekolonier. Det sker på grund af manglende tilstedeværelse af rovdyr ved den biologiske interaktion i jordlivet, der skal spise bakterierne og deraf udskille næringsstofferne i planteoptagelig form.


Et møde i midten.

Joel Williams taler for ”hybrid systemer” på tværs af det konventionelle og økologiske. Han påpeger tendensen til at inkorporere biologisk funktion i konventionelle dyrkningssystemer, samt at der er en stor gruppe økologiske producenter, der har udfordringer i deres produktion med hensyn til udvikling og effektivitet. Han er stor fortaler for Conservation Agriculture og påpeger, at man godt kan have et dyrkningssystem, der er effektivt, selvom man tilgodeser naturlig processer. Ligeså så påpeger han, at det ikke er mærkatet eller certifikatet, der er afgørende for, om dyrkningssystemet er optimalt eller bæredygtigt.

Her ses illustrationen, der skal vise at man i hybrid systemer kan bevæge sig i flere dimensioner i den praktiske implementering.


Implementer diversitet i dyrkningssystemet.

I et bredt perspektiv omtaler Joel Williams ”multifunktionalitet”. Produktion af mad og et økosystem med nyttefunktioner behøves ikke at adskilles. Man kan fx producere mad samtidigt med, at man sikrer økosystemet mod erosion. En øget vandinfiltration er også et eksempel på et gode for samfundet, da oversvømmelser kan reduceres. Der tales også om de trivselstiltag for vildt. Sådanne opstår naturligt ved omlægning til CA.


Input optimering.

I afsnittet om at optimere markinput tager Joel tager tyren ved hornene i forhold til gødning. Han pointerer, at kun halvdelen af det kvælstof, der tildeles i marken, bliver optaget effektivt i kornafgrøder.

For fosfor er optagelsen endnu mindre og her lægges op til fire tiltag, der kan implementeres for at effektivisere næringsstofoptag i planten generelt og ikke kun på fosfor.

  • Integreret næringsstofstrategi. (Integrated nutrient management)

  • Kulstofbaserede inputs (Carbon based inputs)

  • Mikrobiel podning af frø (Seed treatments)

  • Bladbehandlinger (Foliar applied solutes)

Integreret næringsstofstrategi. Her er tale om ikke at tildele en enkelt form for gødning. Men faktisk prøve at tildele så mange former for næringsstofinput som muligt. Der nævnes en kombination med kunstgødning, organiske komponenter som gylle er anden biogødning og biostimulanter. Herudover kan man inkorporere grøngødning, efterafgrøder og samdyrkning med bælgplanter. Målet er, at med større og jævn tilgængelighed af næringsstoffer vil planten kunne optage næringsstoffer i takt med, at den behov udvikles.


Kulstofbaserede inputs. Når næringsstoffer tilføres, skal der kulstof med i pakken for at sikre at næringsstofferne indgår i jordens naturlige kredsløb. Samtidigt mindskes chancen for udvaskning.


Mikrobiel podning af frø. Der er ikke tale om den klassiske bejdsning med midler, der skal dræbe patogene organismer. Helt omvendt er det midler, der skal stimulere positive organismer. Målet er at få en stærk mikrobiologisk aktivitet på frøet, så når frøet spirer, vil det hurtigt blive koloniseret af

positive organismer. De vil så leve i plantens Rhizosfærer (rodzone, hvor der udskilles eksudater). De positive organismer vil beskytte planten mod patogene organismer, og de vil løbene leverer næringsstoffer til planten, mens de lever af de kulstofholdige rodeksudater, som planten udskiller.

Her ses rødder med en ekstrem mængde stabile og biologisk aktive jord-aggregater, der omklamrer roden. Det er resultatet af en jord i balance.


Bladbehandlinger vil normalt ville blive betegnet som bladgødskning. Her er det dog en for simpel betegnelse, da det hensigt ikke alene er at forsyne planten med næringsstoffer. Motivet er dels at opnå en effektiv næringsstofoptagelse i forhold til risikoen for udvaskning. Desuden skal tilførsel af et bredt spektrum af næringsstoffer virke som en katalysator for mere effektiv fotosyntese. Det er desuden muligt at stimulere planten med organiske og biologisk aktive opløsninger, der kan virke som forsvarsværn på plantens blade, stængler og blomster. Der bliver påpeget, at det er vigtigt at lave sine foliere behandlinger, når plantens mikro-porer og stomata står åbent i fugtigt vejr. Porer og stomata er lukkede i tørt vejr.

Her ses hvordan planten reagerer under tørre eller fugtige forhold. Under fugtige forhold er bladene er stand til at optage næringsstoffer


Ved foliere behandlinger er der flere elementer, der går op i en højere enhed. Flere næringsstoffer kan være svære at optage fra jord, blandt andet afhængigt af jordens pH. Ved en folier behandling optages næringsstoffer direkte af planten.

Andelen af næringsstoffer, der optages i planten, kan øges meget i forhold til optagelse gennem jorden. Dermed kan tab ved udvaskning og fordampning minimeres. Tildelingen kan desuden afstemmes mere præcist til, hvad planten er i stand til at optage.


For optimal effekt med bladbehandlinger.

  • Vandopløselige næringsstoffer for at undgå aflejring og bundfældning.

  • Høj koncentration (ledetal på mellem 1.5 og 3 m/s)

  • Husk kulstof med i opløsningen. (melasse, tangekstrakter, planteudtræk eller kompost the)

  • pH i sprøjtevæsken. Det er optimal omkring pH 6.

  • Sprede/klæbemidler kan være nyttige og er god sikring for at hindre væsken i at løbe eller vaske af ved efterfølgende regn.

I kommende artikler vil Joel William komme ind på optimering af det organisk materiale i jorden, samt hvorfor det er vigtigt med diversitet i marken.


Læs mere:

Herunder link til den original artikel samt supplerende materiale fra Joels Williams. Michael Horsch har i samme udgave af bladet også nogle synspunkter omkring kulstoflagring.


  • Williams, J (2020) Transition to Soil Health, Terra Horsch 20/2020, p 25-29 (link engelsk), (link tysk) (den original artikel)

  • Williams, J (2020) Integrating Biology and Chemistry for Crop Production. Artiklel på horsch.com (link)

  • Horsch, M (2020) More Humus in the Soil Terra Horsch 20/2020, p 48-50 (link engelsk)

Hele bladet og tidligere udgaver af Horsch Magazine kan læses på flere sprog fra terra.horsch.com

Udvalgte nyheder
Seneste nyheder
Arkiv

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481