Artikelforfatter

Areal med pløjefri dyrkning op med 39 procent siden 2018

Hele 5.181 danske landmænd dyrkede pløjefrit på 497.789 hektar i 2020, hvilket svarer til 19 procent af det totale landbrugsareal. Det er en fremgang på knap 60 procent på blot fire år, viser netop offentliggjorte data fra Danmarks Statistik. Pressemeddelelse.

Vi er som pløjefri landmænd en vigtig del af ønsket om en grøn omstilling af landbruget med fokus på klima og biodiversitet, siger Kaare D. Larsen, mælkeproducent og medlem af bestyrelsen i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK).

Lysten og modet til at nytænke planteavlen i Danmark fejler helt ikke sikkert noget hos landmændene. Der blev nemlig dyrket hele 497.789 hektar uden brug af plov i 2020 mod 284.521 hektar i 2016 – svarende til en fremgang på 75 procent.

Når jorden pløjes, går det ud over biodiversiteten, og der er blandt andet større risiko for tab af værdifuld humus samt næringsstoffer som kvælstof med flere.

– Derfor er det virkelig opløftende at se, at flere og flere landmænd dyrker stadig flere hektar uden at sætte ploven i jorden, konstaterer Kaare D. Larsen, bestyrelsesmedlem i Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK).

Med denne positive udvikling er der også lagt op til, at dyrkningssystemet Conservation Agriculture bør få en fremtrædende rolle i den grønne omstilling af det danske landbrug, som folketinget snart skal beslutte.

Bakkes op af miljøorganisationer
– Vi skal blandt andet trække store mængder CO2 ud af luften for både at mindste den globale opvarmning og samtidig berige jorden med humus.

– Når vi gør det, øger vi også biodiversiteten markant i agerlandet, forklarer Kaare D. Larsen.

Samtidig bliver jorden mere robust overfor forventet mere voldsomt vejr.

Disse fordele opnås ved at holde jorden dækket af afgrøder og afgrøderester hele tiden, med direkte såning og sundt sædskifte, hvor samme afgrøde ikke dyrkes to gange i træk. Den måde at dyrke jorden på kaldes Conservation Agriculture.

– Det er af disse gode grunde, at Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund og senest Danmarks Naturfredningsforening bakker op om, at netop Conservation Agriculture skal i brug som virkemiddel i den grønne omstilling af landbruget, påpeger han.

Også stor fremgang i direkte såning
I 2020 var arealet med minimal jordforstyrrelse 55.597 hektar mod 38.585 hektar i 2018 – og 31.860 hektar i 2016. Dermed var der en fremgang på 75 procent fra 2016 til 2020 – altså nøjagtig samme fremgang som i det pløjefri areal som helhed.

Næsten en femtedel af arealet i omdrift
Arealet med enårige og flerårige afgrøder, der genetableres regelmæssigt og dermed siges at være i omdrift, er mindre. Nemlig i 2020 på 2.293.536 hektar – altså 326.451 hektar mindre end det totale areal.

Af arealet i omdrift udgjorde det pløjefri areal hele 21,7 procent – eller godt en femtedel. Samtidig var det et betydeligt større antal landmænd, som dyrkede pløjefrit, nemlig 5.181 i 2020 mod 3.188 i 2016.

– Det illustrerer, at vi er godt på vej mod et bredt kendskab blandt vi landmænd til den pløjefri dyrkning med de oplagte muligheder, det giver for især positiv klimapåvirkning og øget biodiversitet.

– Derfor tør jeg godt sige, at vi er en del af løsningen og ikke problemet, fastslår Kaare D. Larsen.

Yderligere oplysninger hos Kaare D. Larsen på mobil 26 30 97 59 eller mail

Ved at forstyrre jorden mindst muligt og lade mikroorganismerne overtage jordbearbejdningen kan der dyrkes klimavenligt med øget biodiversitet.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.