Erosion er den væsentligste årsag til at landbrugsjord går tabt. Foto: Stefan Schwarzer (fra FN rapporten)

FN udgav i maj en rapport, der opsummerer, at mange års landbrugsdrift har udledt masser af CO2 gennem iltning af jordens humus. Der vurderes, at der hvert år på verdensplan forsvinder 24 millioner tons frugtbar jord på grund af de landbrugsmetoder, der er udbredte i dag. Det svarer til, at vi hvert år mister en dyrkningsflade på størrelse med Grækenland. Humus er den organiske og dermed den kulstofholdige bestanddel i jord. Humus består af meget komplekse forbindelser, der ved iltning, som det sker ved jordbearbejdning, kan blive nedbrudt, hvorved CO2 frigives til jorden.

Hvordan kan dyrkningsflader forsvinde? Der er flere måder dyrkningsflader kan forsvinde på. Det kan ske ved, at jorden simpelt hen ikke kan dyrkes mere f.eks. på grund af ørkendannelse. Den hyppigste måde at miste frugtbar jord på er gennem erosion. Lige så væsentligt er det dog, at jordens frugtbarhed ikke bliver vedligeholdt, men at dyrkning betyder, at jorden udpines.

Mange trusler mod jorden Rapporten varsler, at jorden bliver stadig mere udsat i takt med, at verdenspopulationen vokser, og at vi vil opleve voldsommere klimatiske udfordringer. Andre udfordringer der nævnes omkring verdens fremtidige landbrugsproduktion, er adgang til vandingsvand, et faldende antal bestøvere, mangel på mineralsk gødning og afhængighed af fossilt brændstof. Udpinte jorde, der har svært ved at holde på vand og mobilisere næringsstoffer er en stor udfordring for landbruget i alle dele af verden.

Robuste dyrkningssystemer efterlyses Rapporten beskriver flere nye dyrkningsmetoder, der kan øge jordens frugtbarhed. Disse metoder, der er udviklet gennem de sidste 20 år, har dog endnu ikke opnået stor udbredelse. Et fællestræk for conservation agriculture og andre nye metoder er, at de er baseret på ét princip nemlig ”How nature does it”. Naturen har mange hundrede-tusind års udvikling bag sit system. Vi, der bor på jorden, bør tage ved lære af dette.

Rapporten anbefaler følgende principper,

1. Beskyt altid jordens overflade mod sol, vind, regn
2. Minimer den fysiske forstyrrelse af jorden
3. Stræb mod høj diversitet. Dyrk plantetyper af forskellige familier og med forskellige rodformer og vækstformer. Inkludér kvælstoffikserende arter
4. Et levende plantedække bør tilstræbes. Dette sikrer opretholdelse af jordens netværk af organismer
5. Integrer husdyr – fx ved en ekstensiv afgræsning

Anbefalinger Rapporten slutter af med en række anbefalinger til både landbrugere og politiske beslutningstagere. Blandt anbefalingerne er:

• Fokuser på udfordringen med nedrydning af jordens frugtbarhed og støt op om metoder, der genopbygger jorden.
• Skab motivation for opbyggelse af jordfrugtbarhed og betal landmænd for at opbygge jordens kulstofindhold.
• Sunde agro-økologiske principper bør indgå i lovgivningsarbejde, uddannelse og forskning.
• Giv bedre muligheder for at udveksle viden gennem netværk og træning af landmænd, der ønsker at opbygge jordens kulstofindhold.
• Støt op om tiltag, der kan modvirke klimagasudledninger og/eller øge jordens kulstofindhold – fx gennem organisationerne som 4p1000 og SaveOurSoils

Rapporten konkluderer, at der er et stort potentiale for at binde kulstof i jorden, og at det vil kunne modvirke klimaforandringer. Det anerkendes også, at det er vanskeligt på kort sigt at lave ændringer, der batter. Alle de positive effekter, der kan opnås ved at ændre dyrkningsmetoder gør, at rapportens anbefalinger bør følges overalt i verden.

Hent rapporten

Kilde: Schwarzer, S. (2019). The potential of carbon sequestration in the soil. UN – FORESIGHT BRIEF NO. 013 MAY 2019, UN. http://hdl.handle.net/20.500.11822/28453.