Stor opbakning til dansk markering af Jordbundens dag

Tæt på 150 deltagere fik en fagligt inspirerende indsigt i, hvordan jordens frugtbarhed kan øges, hvordan luftens CO2 med positiv klimaeffekt kan omdannes til humus, og hvordan biodiversiteten i agerlandet kan øges betragteligt.

Pressemeddelelse.

Et kig ud over de næsten 150 deltagere i Jordbundens dag 2019, som blev markeret 5. december på Dalum Landbrugsskole.

 

I årevis har FN markeret World Soil Day - på dansk Jordbundens dag. Hensigten er at gøre opmærksom på, at landbrugsjordens sundhed og dermed ydeevne er fundamental for menneskehedens fortsatte beståen.

- Der er mange udfordringer, fordi cirka en tredjedel af det globale landbrugsareal er under udpining.

- Men vi ved også, at der er løsninger, som kan modvirke og genoprette jordens frugtbarhed, fremhævede professor Henrik Hauggaard-Nielsen, RUC.

Han var indleder og mødeleder, da Jordbundens dag blev markeret på Dalum Landbrugsskole torsdag 5. december 2019.

Med banen således kridtet op fulgte seks indlægsholdere, der talte om årets tema ”erosion”, om tre igangværende projekter med fokus på nye dyrkningssystemer og udøvelse af disse i praksis.

 

Erosion kan modvirkes

Agronom PhD Casper Szilas fra GPS Agro viste, hvordan erosion forårsaget af vind og vand også under danske forhold medvirker til såvel at forurene vandmiljøet som at ødelægge landbrugsjordens frugtbarhed.

- Men erosion kan med forholdsvis enkle tiltag modvirkes. Især konstant dække af jorden med afgrøder eller afgrøderester er effektivt, fastslog han.

Agronom og PhD Tomke S. Wacker fra Københavns Universitet fulgte op med en gennemgang af flere spændende resultater fra projekt Grønne Marker Stærke Rødder (GMSR), som gennemføres hos en pløjende landmand, en harvende og en Conservation Agriculture (CA) landmand ved Sorø.

For eksempel har hun konstateret, at i CA-systemet at der er en del mineralsk kvælstof på ammonium-form, som ikke udvaskes til vandmiljøet, men forbliver i rodzonen. Det samme var ikke tilfældet hos den pløjende og den harvende landmand.

 

Pløjning er et jordskælv

Konsulent Annette V. Vestergaard fra PlanteInnovation på Seges påpegede ud fra resultaterne i projekt Sund Jord, at jordpakning er en trussel mod landbrugsjordens ydeevne.

Jorden kulstofindhold er vigtig for at mindske pakningseffekter og er blandt andet en indikator på en frugtbar jord.

- Vi har set, at der er meget stor forskel på, hvordan landbrugsjorden reagerer i forhold til tørke og ekstrem meget nedbør afhængig af dens kulstofindhold.

- God, sund og dermed frugtbar jord yder bedst under alle forhold, fastslog hun.

Med fokus på nænsom færdsel og maksimal biomasse i marken kan landmanden få en sådan jord.

Seniorforsker Jørgen Aagaard Axelsen fra Aarhus Universitet kunne med udgangspunkt i projekt Carbon-Farm fortælle, at der er langt flere regnorme, løbebiller, edderkopper med flere, hvor der bliver dyrket efter principperne i CA. Det vil sige med minimal forstyrrelse af jorden, vedvarende dække af planter og/eller planterester og et sundt, varieret sædskifte.

- Pløjning er som et jordskælv med 12 på Richter-skalaen for alle jordbundsorganismerne, viser vores resultater, konstaterede han.

Dermed øges biodiversiteten meget markant, når der hverken pløjes eller harves, men kun sås direkte uden forudgående bearbejdning af jorden.

 

De praktiske erfaringer

Landmand Michael Bundgaard fra Klitgaard Agro har i en årrække drevet sit markbrug pløjefrit og gik for to år siden over til CA-systemet.

- Desuden kører vi kun i de samme kørespor i vores marker år efter år for ikke at trykke jorden sammen.

- For i en sund, ikke-kompakt jord er der masser af liv som en hel familie nede i jorden, mens der i en sammentrykt jord efter al for meget jordbearbejdning ingen liv er, fremhævede han.

Han fortalte også om vigtigheden af efterafgrøderne, som han etablerer 10-14 dage før høst af den aktuelle afgrøde.

Landmand Gert Lassen fra Ellinglund landbrug ved Silkeborg har drevet sit økologiske landbrug pløjefrit i et par år.

- Jeg driver pløjefrit fordi, jeg fik at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. Men det kan det, og jeg tror på, at vi kan udvikle det meget mere fremover.

- Det har nemlig positive effekter på jordbiologien og dermed jordstrukturen, hvorfor jordens frugtbarhed bliver bedre, påpegede han.

 

Jordbundens dag gentages i 2020

Arrangørerne af Jordbundens dag 2019 var Agrovi, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), Seges og Økologisk Landsforening.

- Vi er rigtig glade for den store tilslutning, vi fik til dagen fra blandt andet landmænd, konsulenter og elever på Dalum Landbrugsskole.

- Så vi har allerede besluttet, at vi gennemfører markering af Jordbundens dag 2020. Det bliver dog ikke den 5. december, fordi det er en lørdag, men mandag 7. december, fortæller de.

Dermed kan alle allerede nu sætte kryds i kalenderen og se frem til en spændende dag med et nyt tema og mange interessante, positive indlæg.

 

 

 

 

 

 

 

Please reload

Udvalgte nyheder

Conservation Agriculture kan bidrage til Grøn Omstilling

16/09/2020

1/10
Please reload

Seneste nyheder
Please reload

Arkiv
Please reload

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481