Rapsjordlopper: Resultater fra England

I England er mange landmænd ved at opgive dyrkning af vinterraps på grund af enorme problemer med rapsjordlopper, efter at neonikotinoider blev forbudte. Så slemt bliver det forhåbentlig ikke i Danmark, men det er et stort problem, hvis udfasningen af et bejdsemiddel i stedet bliver erstattet af adskillige insekticidbehandlinger. Desværre er der i England også opstået en udbredt resistens hos rapsjordlopperne mod insektmidlerne. Derfor søges der efter nye metoder til at mindske problemerne.

 

 

Stor snabelhveps - en af de største snyltehvepse i Danmark. Hvepsens larver lever som parasit i både æg, larver og pupper af andre insekter. Kilde: www.mst.

 

Spildfrø bliver liggende på marken

I Direct Driller Magazine beskrives et projekt som organisationen ADHB har kørt i 3 år. De har afprøvet at lade spildfrø fra nærliggende høstede rapsmarker få lov til at spire og gro urørt indtil midten af september for derved at lokke jordlopperne til at angribe planterne der. Spildplanterne vil dermed være foran i udviklingen i forhold til nysået raps. Man ved at jordlopperne lokaliserer rapsplanterne på store afstande ved at ”dufte” sig frem til dem såfremt der er planter nok til at give et markant signal. Man har også fundet, at rapsjordloppernes vinger bliver svækket i styrke, når de først har slået sig ned et sted. Derved har de svært ved at flytte til et nyt sted i en ny mark, når de først har etableret sig i marken med spildplanter. Der er naturligvis en risiko for overførsel af sygdommen som kålbrok ved at lade spildrapsen stå, men det er trods alt en relativ kort periode spildplanterne står urørt.
Metoden har vist positive resultater i form af færre antal larver i de nye rapsmarker, så måske metoden skal undersøges nærmere i Danmark? Noget andet de også undersøger er effekterne af såning af raps sammen med companion crops samt effekten af naturlige fjender. AHDB projektet har opdaget, at jordloppernes larver og voksne individer er sårbare overfor angreb af forskellige arter af parasithvepse eller snyltehveps og at insektmidler kan være skadelige overfor disse nytteinsekter og derved sættes de ud af spillet, så der paradoksalt nok er mere fri adgang for rapsjordlopperne.


Rapsjordloppernes Biologi
Rapsjordlopper forekommer som et skadedyr i vinterraps i både det centrale og nordlige Europa. Rapsjord-lopper er univoltine, dvs. de kun har et kuld afkom om året. Voksne (adulte) rapsjordlopper kommer ud af deres pupper i slutningen af maj, hvorefter de lever af korsblomstrede planter til midten af juli. I midten af juli går de i diapause (en hvileperiode, som øger overlevningsraten i ugunstige perioder). I denne periode udvikles hannernes kønskirtler (gonader), mens hunnernes ikke udvikles før efter diapausen, som slutter i midten af august. Når diapausen er slut flyver rapsjordlopperne ind over rapsafgrøder i slut august/start september. Denne indflyvning afhænger af temperaturen og hvor stor fremkomsten af vinterraps er.
Når rapsjordlopper har forageret på planter i en periode påbegyndes parringssæsonen. Æggene lægges gennem hele vinteren på enten jordoverfladen nær rapsplanter eller på de nedre dele af ny fremkomne planter i efteråret. Udviklingen af æg og larver hæmmes dog, hvis temperaturen når under 2ᵒC. Larven angriber rapsplanten ved at bore sig ind i plantens bladstilk, hvorfra larven bevæger sig ind i plantens stængel. Her lever den resten af vinteren i enten 1., 2. eller 3. larvestadium, afhængig af temperaturen og tidspunktet for æglægningen. I foråret, hvor larven er fuldudvokset, forlader larven planten for at forpuppe sig i jorden. Forpupning kan dog allerede forekomme i slutningen af efteråret, igen alt efter temperaturen og tidspunktet for æglægningen. 


Også løbebiller bekæmper rapsjordloppper
En engelsk forsker ved navn Kelly Jowett oplyser, at to løbebiller (af Carabidae familien) er ganske effektive imod rapsjordlopper. De æder jordloppernes larver, når de lader sig droppe ned på jorden for at søge mod rødderne.

 

 

Løbebiller som bl.a. æder  rapsjordloppens larve.
 

Løbebiller æder ukrudtsfrø
Kelly Jowett fortæller også, at de store løbebiller kan æde anseelige mængder ukrudtsfrø. Det er en interessant oplysning, som både kan være en fordel og et pro-blem. Fordelen ligger i, at de æder ukrudtsfrø. Der er eksempelvis i kontrollerede forsøg registreret, at løbebillen Håret Markløber er i stand til at æde 47 tidselfrø per dag! Det er jo i sig selv en stor hjælp i kampen mod ukrudt, men til gengæld er det en udfordring for etablering af efterafgrøder før høst!

 

Tidlige efterafgrøder er slået fejl

Vores forsøg på at etablere efterafgrøder i en Conservation Agriculture mark ved såning i juni samt en såning af raps blandet med sluxx for 14 dage siden, har slået fejl! I tilfældet med spredning af rapsfrø, ligger der stadig sluxx piller på overfladen, men der er ikke en eneste rapsplante spiret frem. Hvis det er en dyr efterafgrødeblanding der udspredes, og som endda er sikret med sneglepiller iblandet, vil det være rigtigt ærgerligt at mange frø ædes af løbebiller og andre dyr.

 

 

 

Please reload

Udvalgte nyheder

Conservation Agriculture kan bidrage til Grøn Omstilling

16/09/2020

1/10
Please reload

Seneste nyheder
Please reload

Arkiv
Please reload

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481