Mindre kød og udtagning af jord udnytter ikke potentialerne

Tænketanken Frej plejer at tænke sig om, men kæden er hoppet helt af i det debatindlæg, de fik bragt i Effektivt Landbrug 1. november om landbrugets klimareduktion. De overser helt, at lagring af kulstof i landbrugsjorden er et centralt element i klimaindsatsen.

 

  Foto: Niels Damsgaard Hansen

 

Hidtil har jeg set positivt på Tænketanken Frejs indsats for at skabe uvildig og faglig seriøs debat om landbrugets forhold - både i og uden for vores egne rækker.

Men jeg må indrømme, at jeg troede, at de var mere inde i de mange potentialer, vi landmænd har at gøre godt med. For i deres debatindlæg i Effektivt Landbrug fredag 1. november nøjes Louise Boisen Lendal og Kicki Pauline Møs med afsæt i ”eksperterne” fra Klimarådet og universiteterne med at pege på:

- Flere moser

- Ny teknologi

- Spis mindre kød

 

Halm til biogas er en udfordring

Ved at lukke dræn på lavsbundsjorden og ophøre med jordbearbejdning af den vil udledningen af CO2 selvfølgelig ophøre. Dyrkning med græs og/eller skov i den kan over lang tid også være med til at føre det tabte kulstof tilbage. Så det er et godt, men alligevel begrænset virkemiddel.

Men ny teknologi i form af biogas og SkyClean, hvori der indgår store mængder halm, har rigtig mange udfordringer.

Vi skal nemlig også dyrke mange flere efterafgrøder med stor biomasse fremover for at:

- hente mest mulig CO2 ud af luften, hvilket også har en meget klimapositiv effekt

- forhindre tab af kvælstof

- forebygge erosion ved kraftigt regnvejr, som vi har set rigtig meget af i år

Selvfølgelig vil der være år, hvor høsten falder tidligt og er tør, så vi kan så efterafgrøder tidligt. Men kan vi basere vores klimareduktion alene på kun godt vejr, når vi ved, at vi i de fleste år kun får kraftige efterafgrøder ved tidlig etablering før høst?

Hvis vi i våde år også skal vende halmen en eller flere gange og efterfølgende rive den sammen før presning, ødelægger vi sandsynligvis efterafgrøden. Vi vil også komme til at køre meget mere på vores jord med fare for at lave køreskader. Desuden bliver der brugt en del brændstof og lavet slitage på vores maskiner. Er det mon indregnet i klimaregnskabet for halmbaseret biogas og SkyClean?

Endelig er det meget vigtigt at være opmærksom på, at efterladt halm på vores marker giver betydelig øget biodiversitet, har positiv klimaeffekt i form af mere kulstof i jorden og er nem at håndtere i praksis. Altså nogle indlysende fordele, som ikke skal overses i klapsalverne for nye teknologier.

 

Nødvendigt at sammenligne

De to forfattere ønsker ikke at sammenligne dyrkningssystemer, fordi de finder det irrelevant i en klimasammenhæng.

Hvorfor mon de indtager det standpunkt, når flere og flere forskere påpeger, at dyrkning med lave udbytter har et langt større klimaaftryk efter indregning af behovet for øget areal for at opnå samme produktion?

Senest fremgår det af livscyklusanalyser fra to engelske universiteter, som når frem til, at klimaaftrykket fra landbruget i England og Wales vil ende med at blive 1,7 gange større ved overgang til 100 procent økologi.

Derfor påpeger blandt andre FAO også, at vi er nødt til at udnytte planternes store potentiale til at hive CO2 ud af luften og efterlade en del af dette kulstof som livgivende humus i vores jord. Det mål når vi kun med et dyrkningssystem, som giver høje udbytter.

Det gør eksempelvis Conservation Agriculture, som endvidere giver stor biodiversitet, forhindrer erosion og fører til lavere brug af sprøjtemidler, brændstof og handelsgødning.

Det er jeg ikke alene om at mene - og Tænketanken Frej bør også påpege, at vi skal udnytte dette enorme potentiale - jo før jo bedre for klimaet.   

 

 

 

 

Please reload

Udvalgte nyheder

Stor opbakning til dansk markering af Jordbundens dag

06/12/2019

1/10
Please reload

Seneste nyheder
Please reload

Arkiv
Please reload

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481