Lucerne som flerårig frivillig efterafgrøde

På en mark hos Frederik V. Larsen og hans far, Hans Frederik Larsen på Barløsegaard ved Assens, har der indtil for nylig stået en flot lucernemark, hvor der sidst i juli 2019 blev høstet hvede. Lucerne er nu slået ned og skal bruges til kvægfoder.

 

Slæt af lucerne både i efteråret 2018 og 2019

Lucerne blev oprindelig sået som udlæg i hestebønner i foråret 2018. Sorten er SW Nexus fra DSV. Det er vigtigt at vælge en lucernesort med mest mulig "winter dormancy" for herved at opnå, at den går tidligt i dvale om efteråret og vågner sent op om foråret. Udsædsmængden var 10 kg lucerne pr. ha. Der blev taget slæt på lucerne slut september 2018 efter høst af hestebønner i slutningen af august 2018, ligesom der er blevet taget slæt for nylig.

 

Hvede sået oktober 2018

Benchmark hvede blev sået 1. oktober 2018 med 250 kg/ha sammen med 100 kg/ha DAP. Der er sået 100 kg/ha hvede mere end normalt for at kompensere for at hveden busker sig mindre, når den skal konkurrere imod lucernen. Den store mængde DAP var for at sikre en konkurrence fordel for hveden overfor lucernen. 

 

Ukrudtsbehandling

Efterårs ukrudtsløsning: Behandlet efter såning og før fremspiring af hveden ca. 7. oktober med 450 g/ha glyphosat + 0,2 l/ha DFF + 2 l/ha Boxer. Lucernens vækst blev standset; men tog ikke yderligere skade af herbiciderne.  

Forårs ukrudtsløsning: Sidste uge af april blev behandlet med 130 g/ha Broadway. På det tidspunkt var der 50/50 hvede og lucerne. 

 

Udnytter lucernens dybe rodnet

Gødskning foregik som øvrige hvedemarker. Frem imod høst af hveden voksede lucerne baglæns pga. Broadway sprøjtningen. Således var den 10-15 cm høj i bunden af hveden ca. 3 uger før høst. De sidste 3 uger før hvede høst begyndte lucernen at vågne op igen og gro pænt til. Ved høst af hvedenblev der sat en så høj stub som muligt og lucernen havde enkelte steder grønne skud, der stak ovenud af hveden. Hvedehalm blev snittet. Efterfølgende blev marken/stubben afpudset til 7-10 cm højde med slagleklipper. Her efter slæt bliver der sået enten vinterbyg eller vinterhvede. Udover at spare såning af efterafgrøder, er metoden også en effektiv måde at tilføre mere kulstof til jorden, især på grund af lucernens dybe rodnet.

 

 

 

 

 

 

 

Please reload

Udvalgte nyheder

Video: Effekt af simuleret kraftig regn i forskellige dyrkningssystemer

28/11/2019

1/10
Please reload

Seneste nyheder
Please reload

Arkiv
Please reload

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481