Kristian Jensen og Thomas Danielsen uddyber forslaget fra Venstre

FRDKnyhedsbrev fik mulighed for at interviewe først Kristian Jensen (Foto: Pressefoto, Venstre) finansminister og næstformand for Venstre og bagefter folketingsmedlem og formand for folketingets udvalg for Energi, forsyning og klima Thomas Danielsen om partiets forslag til at yde en særlig støtte til blandt andet Conservation Agriculture.

 

 

Hvordan kom du i tanke om Conservation Agriculture sådan lidt ud af den blå luft? Normalt ser vi dig ikke som en med speciel faglig interesse for landbruget.

- I forbindelse med forberedelse af valgkampen var jeg ved at se på, hvordan man kan fortsætte dansk landbrugsproduktion med reduceret CO2-udledning. Og der faldt jeg over nogle artikler, som henviste til, at mindre jordbearbejdning giver en række fordele i forhold til traditionel pløjning af markerne.

- Og så blev jeg inspireret af, at vi har haft en stor succes med vores økologiomlægning, hvor vi nu omlægger til økologi med en hastighed svarende til 150 fodboldbaner om dagen.

- Hvis man kan lave en tilsvarende støtte til omlægning til klimavenlig drift af landbruget, så tror jeg, at man kan komme ret langt.                    Har du gjort dig nogle tanker om, hvordan en sådan omlægningsstøtte skal udformes og herunder, hvor længde den skal vare?

- Det er en principiel holdning, fordi der er nogle spørgsmål, som stadig udestår. For eksempel hvor meget mindre CO2-udledning er der ved Conservation Agriculture? Eller hvor meget kan vi reducere kødkvægs CO2-udledning med holistisk afgræsning?

- Der er meget, vi endnu ikke har klarhed over. Men ideen er, at vi gerne skal hen, hvor de fødevarer, der produceres klimavenligt, også kan få en højere pris. Forbrugerne skal så at sige belønne dem, der gør det rigtige for at have et klimavenligt landbrug, som også kan have nogle ekstra omkostninger.

- Det kræver selvfølgelig noget, ligesom det har taget nogle år at bygge et Ø-mærke op, som borgerne har tillid til. Sådan bør vi også opbygget et klimamærke med tilsvarende tillid til.

- Ideen er så, at i den omlægningsperiode, hvor man har det højere udgifter uden den højere indtjening, der skal i første omgang staten, men ultimativt gerne EU, ind at dække en sådan støtte til omlægning.

Som tidligere udenrigsminister har du en del indblik i EU-systemet. Har du en idé om, hvordan den fremtidige EU-landbrugspolitik bliver? Tror du det bliver sådan, at der enten via nationale valg eller fra EU bliver lagt vægt på, at landmændene gør noget bestemt så som det, du og Venstre foreslår?

- Efter min opfattelse afhænger det meget af, hvordan det fremtidige Europaparlament kommer til at se ud. For det er parlamentet, der i EU-systemet er mest klimaoptaget og mest klimavenligt. Derfor har vi brug for partier, der vil lave konkrete initiativer, konkret handling på klimaområdet. Ikke bare taler og resolutioner, men rent faktisk resultater.

- Får vi det, tror jeg, at der er gode muligheder for, at vi kan få en mere klimaorienteret landbrugspolitik i EU.

Hvis du har magt som du har agt, vil du så gerne sætte noget i gang, inden reformen af EU’s fælles landbrugspolitik i 2021?

- Jeg vil gerne rykke hurtigere og tidligere. Uanset hvor lang tid, det tager at få det på plads i EU, skal vi gå foran i Danmark sådan, at vi viser vejen for de øvrige. Det har vi gjort tidligere med vedvarende energi. Det kan vi også gøre med klimavenligt landbrug.

- Men det er også klart, at hvis det skal have en effekt, en stor effekt, så skal vi ikke bare have dansk landbrug, men hele landbruget i EU til at lægge om til mere klimavenlig produktion.

Hvordan ser det ud med at få forsket noget mere inden for området?

- Jeg er rigtig glad for, at uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers lige har lavet en aftale med private forskningsfonde om, at de spæder til, så vi kan lave en samlet forøgelse af klimaforskningen i Danmark på en halv milliard kroner. Det er et løft, som betyder rigtig meget, og er godt i tråd med, at vi siden 2016 har øget klimaforskningen i Danmark.

- Sammen med partierne i folketinget har vi også en målsætning om, at den offentlige klimaforskning skal op på en milliard kroner i de kommende år.

 

Thomas Danielsen uddyber Kristians Jensens udmeldinger i det følgende.

 

Har du været inde over det forslag om en omlægningsstøtte, som din næstformand fremlagde i mandags?

- Ja, men det er ikke sådan, at vi har lagt os fast på en bestemt model.

- Men vi har med den udmelding sendt et signal om, at vi agter at belønne de producenter, som tager nogle klimavenlige tiltag i form af landbrugsstøtten. Det kan både dreje sig om klimadelen og biodiversitetsdelen.

- Det er jo klart, at her har reduceret jordbearbejdning nogle rigtige gode kort på hånden.

Har I nogen ide om hvordan, det skal gøres målbart eller hvilke betingelser, der bliver?

- Vi har ikke lagt os fast på noget endnu. Men vi håber, vi kan lave en forholdsvis simpel model, sådan at alle de resurser, vi kan og vil bruge til at belønne et mere klima- og biodiversitetsvenligt landbrug, ikke går op i administration.

- Så vores ønske er at udforme det på en måde, som er nem at forvalte. Det kan man gøre på mange måder. Men det bliver noget med, at det, man indberetter, selvfølgelig bliver kontrolleret ligesom alt mulig andet.

- Vi skal forhandle det her med de øvrige partier og EU. Det vigtigste for os er en simpel måde, som belønner de landmænd, der producerer bæredygtigt.

- Samtidig vil jeg gerne understrege, at vi er bevidste om og anerkender, at dansk landbrug i forvejen er et af verdens mest klimavenlige landbrug allerede.

- Men vi må også sige, at landbruget er en af de sidste aktører på den ikke-kvotebelagte sektor for CO2-ækvivalenter, vi mangler at levere på. Derfor skal der ske noget både på biodiversitets- og klimadelen.

Som du nok har bemærket efter høringen 24. april, er der nu kommet tal på den store stigning, der har været i det pløjefri areal fra 2016 til 2018. Så interessen er der, og det er vel også positivt?

- Ja, bestemt, og nu har jeg i valgkampen været rundt på flere gårdbesøg. Det, jeg lægger mærke til hos konventionelle landmænd, der pløjer, er, at når de køber en ny såmaskine, er den forberedt til at kunne så direkte. Så det er noget, der er større og større fokus på.

- Men det er korrekt, at det er noget grænseoverskridende for disse landmænd at så direkte. Når jeg spørger, hvorfor de ikke bare gør det, når de nu har en såmaskine til en hel formue, så er det fordi, det er grænseoverskridende for dem. Så det kan meget vel være et spørgsmål om et sidste skub.

- Det sidste skub kan meget vel være en økonomisk gulerod i form af det politiske værktøj, vi kan sætte til rådighed.

Efter I kom frem med jeres forslag, har flere på facebook givet udtryk for, at nu skal de vikles ind i endnu en bureaukratisk ordning med datotyranni. Hvad siger du til det?

- Vi vil som sagt gøre det så simpelt som muligt. For eksempel ved at indtegne de marker, hvor man kører pløjefrit. Eller hvor man udtager for eksempel to procent af en mark til faunastriber eller andre tiltag.

- Det skal være en lang række virkemidler, som man på simpel vis kan få skrive ind i sin EU-ansøgning. Så er der også de tiltag, man kan lave i staldene. Det skal på samme måde være enkelt.

- Vigtigst er, at man kan dokumentere, at det er gjort.

- Og det bliver sikkert sådan, at nogle vil sige, når vi har fået et katalog for klimavenlige tiltag, så mangler der noget. Men for at gøre det simpelt og ubureaukratisk, er det også nødt til at være afgrænset. Vi skal ikke ind i en situation, hvor vi skal lave individuelle vurderinger af hver enkelt bedrift.

- Vigtigst for os er, at vi får lavet en model, der belønner de landmænd, der producerer klimavenligt.

- For mig er det også vigtigt, at de landmænd, der allerede i dag har en klimavenlig produktion, ikke bliver straffede.

- Nogle tror nemlig, at en sådan omlægning går ud på at belønne selve omlægningsprocessen. Det er fint nok, men det er bare vigtigt, at man ikke bare fjerner landbrugsstøtten fra dem, der har været frontløbere og har lagt om til en mere klimavenlig produktion.

Det er især vigtigt, at efterafgrøder kommer med, og at der bliver mulighed for at vælge mellem mange arter inklusive bælgplanter til alle typer efterafgrøder - også de pligtige. Hvad siger du til det?

- Personligt er jeg fuldstændig enig i, at valget af efterafgrøder er for smalt. Men alle de her kriterier har vi nu et par år til at få konkretiseret og forhandlet.

Hvad nu, hvis I ikke kan fortsætte som et parti i regeringen?

- Rød blok har varslet, at landbrugspakken skal skrottes og hører fra oppositionen, at så vil man have gang i pisken. Vi kan forstå på debatterne med oppositionen, at succeskriterierne for dem er, hvor ondt det gør på landbruget.

- Det er jeg meget, meget uenig i.

 

 

Please reload

Udvalgte nyheder

FN rapport om Kulstoflagring i jorden

18/11/2019

1/10
Please reload

Seneste nyheder
Please reload

Arkiv
Please reload

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481