Klimarådet overser kulstoflagring i jord

Enten sover rådet eller også er det ikke opdateret på den viden, der findes om mulighederne for at lagre store mængder CO2 som livgivende kulstof/humus i de danske landbrugsjorde. Men heldigvis er det en dialog, Klimarådet inviterer til, og den er FRDK parat til at deltage i.

 

Nedenstående debatindlæg er bragt i Effektivt Landbrug lørdag 4. april 2019

Foto: Effektivt landbrug

Det skal gå hurtigt med at fjerne C02 fra atmosfæren. Heldigvis er det lige netop, hvad vi landmænd kan med en effektiv planteproduktion med høje udbytter, plante­dække året rundt og et godt sædskifte. Når vi vel at mærke ikke roder unødigt i jor­den. Vi skal i så høj grad som muligt etablere vores afgrøder uden at harve eller pløje, pointerer læserbrevsskribenten.

 

Vi kan sagtens være enige om målet, nemlig at den globale opvarmning om overhovedet muligt skal holdes under to grader. Derfor er vi i FRDK også enige med Klimarådet i, at alle gode og effektive muligheder skal bidrage til at nå denne målsætning.

Men formand, bestyrelse og medarbejdere i rådet har ikke kigget sønderlig dybt i værktøjskassen med muligheder.

For eksempel nævnes den oplagte mulighed for at lagre store mængder CO2 som livgivende kulstof/humus i landbrugsjorden kun kort i den artikel, Effektivt Landbrug bragte 1. maj. Det er ellers en af de lavest hængende frugter og en meget mere effektiv nu-og-her løsning end skovrejsning, der nævnes som en mulighed for at suge CO2 ud af atmosfæren.

 

CO2 skal fjernes fra atmosfæren

Kendsgerningen er, at uden at fjerne endda meget store mængder CO2 fra atmosfæren er det umuligt at nå den satte målsætning om kun to graders temperaturstigning. Det er forskerne enige om. Også selvom udledningerne reduceres til nul. Hvad de jo ikke gør inden for en overskuelig fremtid.

Det skal endda gå meget hurtigt med at fjerne CO2 fra atmosfæren.

Heldigvis er det lige netop hvad, vi landmænd kan med en effektiv planteproduktion med høje udbytter, plantedække året rundt og et godt sædskifte. Når vi vel at mærke ikke roder unødigt i jorden. Vi skal i så høj grad som muligt etablere vores afgrøder uden at harve eller pløje. Det hedder Conservation Agriculture.

Gør vi det, kan vi årligt fjerne 9,8 millioner ton CO2 fra atmosfæren alene i Danmark. Det skal ses i lyset af, at det danske reduktionsmål er 2,5 millioner ton årligt.

 

Lattergas reduceres

I samme artikel anfører Klimarådet, at brugen af såvel husdyrgødning som handelsgødning altid fører til udledning af lattergas. Men det er ikke altid sandt. For fakta er, at udledningen af lattergas på den konto i høj grad relaterer sig til jordens sundhed.

Det er nemlig under vandlidende og meget våde forhold, der udledes lattergas. Så en god jord med evne til at optage meget vand på kort tid og masser af luft vil alt andet lige mindske udledningen af lattergas betragteligt. Sådan en jord får man ved at anvende principperne i Conservation Agriculture mest muligt. Der som slutbemærkning også bruger meget mindre brændstof end konventionel dyrkning.

 

 

 

 


 

 

 

 

Please reload

Udvalgte nyheder

Mindre kød og udtagning af jord udnytter ikke potentialerne

13/11/2019

1/10
Please reload

Seneste nyheder
Please reload

Arkiv
Please reload

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481