Frodige blandinger i SAGROs efterafgrødematch. Fremvisning 23. oktober ved Herning

CarbonFarm 2019 blandingen  er ligesom øvrige blandinger med kvæstoffikserende arter kommet godt fra land i SAGROs efterafgrødematch. Kom til Herning d. 23. oktober for at se hvad efterafgrøder kan - også på sandjord, når bare de bliver sået tidligt.

Planterådgiver Niels Holmgaard, der er koordinator for SAGROs efterafgrødedyst, hjalp til ved såning af efterafgrøderne d. 29 juli. De to andre billeder har Niels  taget d. 3. oktober.  På dronefotoet ses CarbonFarm blandingen som nr to fra ventre af de frodige blandinger i første række.  Den mangfoldige CarbonFarm 2019 blanding har medført en tæt plantemasse

 

Efter høst af vinterbyg blev en mark ved landmand Anders Rahbek, Herning tilsået d. 29 juli. SAGRO vil henover efteråret og til foråret vurdere de udsåede parceller ud fra flere parametre herunder:

  • Konkurrenceevne over for ukrudt

  • Godt for vildt og insekter

  • Tab af kvælstof. Der tages N-min målinger efter høst og igen inden vinter og til foråret

  • Effekt på næste afgrøde. Efter nedsprøjtning og pløjning sås vårbyg, som ikke vil blive gødet.

Markvandring d. 23. oktober kl. 9:30

SAGRO har til d. 23. oktober sammensat et spændende program, hvor FRDK og de fire andre duellanter i efterafgrødedysten vil gennemgå vores blandinger. Der er på arealet også sået andre blandinger herunder lovpligtige blandinger, der ikke står med samme frodighed, som blandinger med kvæstoffikserende arter i. På dagen vil Landbrugsstyrelsen også deltage med et indlæg.

 

Tid: onsdag d. 23. okt 2019 kl. 9:30 - 13:00
Sted: Frølundvej 80, 7400 Herning (Lokal skiltning vil guide).(kort)
Gratis deltagelse og tilmelding er ikke nødvendig

Se mere ved sagro.dk 

 

TG-CarbonFarm 2019 (med vinterærter) 
Til efterafgrødedysten valgte vi I FRDK at levere testblandingen CarbonFarm 2019. Hermed får vi mulighed for at blive kloge på, hvordan de mange arter i den blanding vil udfolde sig ved tidlig såning på sandjord.

Den sæk, der blev leveret til dysten, blev suppleret med vinterærter, der måske kan sikre en bedre dækning af jorden hen over vinteren og bidrage med yderligere kvælstoffiksering. Efter dysten kan vi bedre vurdere, om vinterærter er relevante at bruge i efterafgrødeblandinger.


Testblanding med lang levetid
Målet med testblandingen CarbonFarm er at opnå en blanding, der har god produktion af biomasse og som samtidig gerne skal holdes levende og dække jorden langt hen på vinteren. Årets blanding er tilrettet efter sidste års erfaringer med CarbonFarm 2018 blandingen.

 

TG-CarbonFarm 2019 (med Vinterærter)  indeholder følgende 12 arter  (i kg/ha):
Olieræddike: 2,1; Strukturator: 0,6; Sandhavre: 4,8; Honningurt (Mantelsaat): 1,2; Boghvede: 3,2, Cikorie: 1,6; Oliehør: 1,8; Sommervikke: 7,9; Blodkløver (Inkarnat): 3,9; Foderært: 9,2; Vinterært; 9,2, Blå bitter lupin: 10,1; Alexandrinekløver: 4.
I alt blev der sået 55 kg/ha, og frøprisen var ca. 700 kr/ha.
Uden vinterærter koster Carbonfarm 2019 blandingen knapt 600 kr pr ha ved en udsædsmængde på 45 kg/ha

 

Ud fra erfaringerne i år vil vi i shopFRDK eventuelt  udbyde en CarbonFarm 2020 blanding til salg i næste sæson.

 

Dysten 
De øvrige duellanter har heldigvis også benyttet lejligheden til at tilsætte mindre kendte arter, så vi alle sammen kan blive klogere på, hvordan disse arter klarer sig på sandjord.
Øvrige deltagere i dysten er: SEGES, DSV, SAGRO og ØRD (Økologirådgivning Danmark)


Flere efterafgrødearrangementer.
I de kommende uger er der henover andet en en række andre fremvisninger som FRDk arrangerer eller har leveret frø til . Se listen over arrangementer på denne side 

CarbonFarm projektet udvikler dyrkningsmetoder baseret på Conservation Agriculture principper. Projektet støttes af GUDP under Miljø og Fødevareministeriet.

Please reload

Udvalgte nyheder

Video: Effekt af simuleret kraftig regn i forskellige dyrkningssystemer

28/11/2019

1/10
Please reload

Seneste nyheder
Please reload

Arkiv
Please reload

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481