Agerrævehale. Svenske og engelske erfaringer med integreret kontrol.

Agerrævehale er en af de meget tabsgivende græsser. I Sverige og i England har projekter belyst muligheder for bekæmpelse. Pløjefri Rådgiver Marcus Willert, HIR Skåne har samlet informationsmateriale.

Foto: Marcus Willert

 

Fra England (Lamport projektet) er den vigtigste anbefaling at dyrke vårsæd flere år i træk på arealer med stort tryk af agerrævehale. 

 

Direkte såning, hvor man undgår at begrave nye frø, har i England desuden hjulpet flere landmænd ud af deres mareridt med ”black grass”. Det anbefales at kombinere direkte såning med faste kørespor (CTF). 


I svenske forsøg har man haft held med falsk såbed kombineret med kemisk bekæmpelse. Harving skal absolut være overfladisk, så man undgår at begrave frøene. Frø af agerrævehale har imidlertid spirehvile, og denne spirehvile afhænger af vejrforholdene i vækstsæsonen. Spirehvilen er længst efter en fugtig vækstsæson, hvor det så ikke er muligt, at få en tilstrækkelig andel af frøene til at spire ved et falsk såbed. 

Graf, der viser andel af agerrævehalefrø, der spirer efter et stigende antal dage. Frø spirede hurtigst i 2018 og langsomt i det våde år 2017. Fra Jordbruksverkets Ögrasbrev nr 17, 12, august 2019

 
Yderligere information om integreret bekæmpelse af agerrævehale

 

Fra Sverige: 

Fra England:

Læs mere fra projektet: Håndtering af græsukrudt på arealer med reduceret jordbearbejdning.

 

 

Miljøstyrelsen støtter projektet "Håndtering af græsukrudt på arealer med reduceret jordbearbejdning".

 

 

 

Please reload

Udvalgte nyheder

Bliv klogere på Conservation Agriculture med en erfa gruppe

06/08/2020

1/10
Please reload

Seneste nyheder
Please reload

Arkiv
Please reload

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481