Vi hører indimellem om alle de gavnlige effekter, som svampen med det smukke navn Mykorrhiza, har. For at blive lidt klogere på hvad det er denne svamp kan og hvornår den er nyttig, følger her en grundlæggende beskrivelse. 

Kilde: Iver Jakobsen, Plantekongressen 2015 

 

Svamperod

Mykorrhiza betyder svamperod, og er en symbiose mellem specialiserede jordsvampe og planters rødder, hvor en svamps mycelium (netværk af svampetråde) vokser sammen med plantens rødder. Det kan enten ske ved, at svampetrådene trænger helt ind i plantens rodceller, hvor de danner forgrenede strukturer kaldet arbuskler (kaldet arbuskulær mykorrhiza, AMS eller endomykorrhiza), som er den mest udbredte mykorrhiza. Disse svampe har samarbejde med ca. 80 procent af alle arter af landplanter. Ektomykorrhiza er er anden type hvor svampetrådene ikke trænger helt ind i plantens rodceller, men kun trænger ind imellem de yderste celler i roden.

Mykorrhiza-symbiose opstod for mere end 450 millioner år siden og har været meget betydende for landplanternes udvikling. Symbiosen er naturlig forekommende og er et normalt livsvilkår for mange planter. Symbiosen findes dog f.eks. ikke i kålfamilien, der udover kål også omfatter raps og sennep. 

 

Symbiosen

Symbiosen eller samarbejdet foregår ved, at mykorrhiza-svampens tråde gennemvæver jorden og dermed virker som en slags rodforlænger for planten, idet svampen kan optage og overføre bl.a. fosfor og vand til planten fra et langt større jordvolumen end planten ville kunne nå med sine rødder alene. Til gengæld leverer planten sukkerstoffer til svampen. Det medfører en effekt der betyder, at plantens rødder bliver beskyttet af Mykorrhizaens mycelium netværk, hvor svampen har interesse i at beskytte dens samarbejdspartner.

Mykorrhiza-svampene binder desuden jordpartiklerne sammen, hvilket giver en bedre krummestabilitet og jordstruktur.

 

Hvad kan gøre skade på Mykorrhiza?

Jordbearbejdning har en negativ effekt på svampenetværket. En renbestand af planter fra kålfamilien hvor der fra rødderne blive udskilt glucosinolater skader ikke kun mykorrhiza men også mange andre gavnlige jordorganismer. Fungicider og svovl sprøjtninger kan reducere de gavnlige jordsvampe, ligesom det er vist, at Glyphosat kan reducere Mykorrhizaens vitalitet. Bar jord eliminerer mulighed for at opretholde mykorrhizaens vitalitet. Kompakt jord vil mindske luftskiftet, og som alle andre organismer, der ånder, har Mykorrhiza brug for et godt luftskifte.

(Glyphosate herbicide affects belowground interactions between earthworms and symbiotic mycorrhizal fungi in a model ecosystem. Scientific Reports volume4, Article number: 5634 (2014). Johann G. Zaller, Florian Heigl, Liliane Ruess & Andrea Grabmaier).

 

Hvordan kan man pleje Mykorrhiza i sin jord?

En jordlevende organisme, der lever i symbiose med planter, kræver plantedække og gerne et varieret plantedække bestående af flere arter.

Jordstrukturen skal tilgodeses for at sikre et godt luftskifte.

Et moderat forbrug af kemi vil alt andet lige påvirke jordsvampene mindre og sikre deres vitalitet. Efterafgrøder, grøngødning og samdyrkning vil holde jorden aktiv med bedre betingelser for Mykorrhiza vækst. Ved valg af planter, der er specielt aktive sammen med mykorrhiza vil man kunne stimulere den og opformere svampene. Dette er specielt aktuelt ved sædskifter, hvor der dyrkes raps eller kålarter.

Hvis der har været et højt pres på mykorrhizaen, kan man benytte mykorrhiza pode materiale på samme måde, som det er velkendt at pode med kvælstoffikserende bakterier på f. eks ærter eller kløverarter.

 

I nedenstående situationer er det nyttigt af at have en symbiose med jordboende Mykorrhiza svampe:

 

Vandmangel

Ved symbiosen mellem planten og mykorrhiza sker der en udvidelse af den jordvolumen, hvor planterne eftersøger vand og næringsstoffer. Mykorrhiza har en god evne til at udtrække, hårdt bundet vand fra jorden.

 

Skiftende jordtyper i marken

Ved en mark med skiftende boniteter er der en variation af næringsstoffer og tilgængeligheden af vand. Med god Mykorrhiza vækst vil plantevækst i de mest næringsfattige og tørre områder forbedres, så forskelligheden i plantevækst udjævnes.

 

Skiftende topografiske forhold

Hvis marken er meget kuperet, vil der være skiftende forhold for plantevækst. Her kan Mykorrhiza udligne den varierende plantevækst ved de varierende markforhold.

 

Lave fosfortal

Ved lave fosfortal er der en mulighed for, at planten kan modtage fosfor fra jordens pulje. Det er her ønsket at opnå en symbiose så tidligt som muligt. Hvis der er aktiv mykorrhiza til stede omkring frøet, vil den reagere på de signaler kimroden udsender og hidkalde svampen til at danne symbiose. Det vil betyde, at der bliver udvekslet næringsstoffer fra starten af plantens vækst og dermed en bedre fosforforsyning fra start.

 

Mobilisering af immobiliserede næringsstoffer eller udnyttelse af jordens næringsstofpulje

Jorden har afhængig af jordtype en stor pulje af næringsstoffer, der desværre sjældent er plantetilgængelige. De er bundet i mineralsk form eller i organisk stof. Her er det igen jordlivet, der skal på arbejde for at mobilisere næringsstoffer til jordkredsløbet. Mykorrhiza udmærker sig specielt fra mange andre jordlevende organismer ved at være en multikunstner der både kan bearbejde mineralske bestanddele og organiske bestanddele.  

 

Beskyttelse mod jordlevende plante patogener som fx nematoder.

Mykorrhizaen er rigtig glad for plantesukker. Den kan virke som et eksternt forsvarsværn for planten for at beskytte sin forsyning af plantesukker. Den reagerer på de kemiske udtryk som skadevolderen udsender. Det mest kendte eksempel er, at mykorrhizaen kan opfange signalet om en skadegørende nematodes tilstedeværelse og paralysere den med sine svampehyfer og derefter nedbryde nematoden. Ved nedbrydningen af nematoden bliver de næringsstoffer, der er bundet fysisk i nematoden tilgængelige for jordens næringsstofs kredsløb. Nematoden bliver dermed omdannet til næringsstoffer af mykorrhizasvampen.

 

Kompakt lerjord

Ved en kompakt lerjord kan rodvæksten være hæmmet af modstanden fra jordens tekstur. Her er mykorrhizaen igen en medspiller, der kan kompensere for plantens manglende evne til at afsøge jordprofilen. En svampehyfe vil kunne vandre gennem jord, som plantens rødder ikke kan gennemtrænge.

 

Løs sandjord

I en løs sandjord kan der være problemer med at tilbageholde næringsstoffer og vand. Her er det ekstra vigtigt at udnytte den potentielle symbiose mellem planten og mykorrhizaen. Hvis der er udbredt svampevækst, vil jorden begynde at virke som en svamp, der kan suge vandet til sig og frigive det stille og roligt.

 

Begrænset mulighed for rodaktivitet

Hvis der er forskellige årsager til at rodudviklingen er begrænset, kan der ved svampens hjælp være en større rodmasse til optagelse af næringsstoffer. Det kunne f.eks. være i marker med al. I marker, hvor grundvandet står højt, vil rødderne ikke kunne gå dybt, og planten skal derfor kunne finde sine næringsstoffer i de øvre jordlag. Her er der igen et potentiale for mykorrhizaen at gennemsøge jordlagene effektivt og dermed hjælpe planten til at øge sin rodvolumen.

 

Læs mere:

Laura Barrera: What Farmers Need to Know About Mycorrhiza, AgFuse 2018 (link til artikel)

 

Lyt til Podcast:
Steve Geoff: The Magical Underground World of Mycorrhiza, and How Cover Crops Help with Root Colonization, . 11. april 2019 (link til Podcast hos Soil health)

 

Please reload

Udvalgte nyheder

Forsøg med CA og efterafgrøder på Krokstorp Gård

11/11/2019

1/10
Please reload

Seneste nyheder
Please reload

Arkiv
Please reload

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481