Debat: Hvis vi landmænd stopper med at pløje jorden, kan vi lagre CO2 i markerne

Med dyrknings systemet  "Conservation Agriculture", hvor man bearbejder jorden minimalt og altid dækker den med enten planter eller planterester, kan vi opnå en stabil lagring af CO2 i landbrugsjorden. Vi mangler bare økonomiske incitamenter og forskning, så vi kan få udbredt metoden.

 

Debatindlæg kan ses i dagens udgave af Information her

Ikke nok at begrænse udledning af CO2

Efter klimatopmødet COP 24 i Katowice i Polen virker det, som om begrænsning af udledningerne er løsningen på den globale opvarmning. Men det er ganske enkelt ikke korrekt.

Ifølge klimaeksperterne er det nemlig nødvendigt at fjerne en stor del af den CO2, som allerede er udledt til atmosfæren gennem århundreders fældning af skove, opdyrkning af landbrugsjord og afbrænding af fossile brændsler.

Undlader vi at fjerne CO2, vil opvarmningen nemlig – uanset mindsket udledning – stige en del ud over de målsatte halvanden til to grader.

En anden og meget vigtig konstatering er, at landbruget generelt er ved at ødelægge frugtbarheden i landbrugsjorden ved at udpine den for kulstof, som ender med at blive til endnu mere CO2 i atmosfæren. I sin yderste konsekvens betyder det, at agerjorden bliver til ørken.

Et forskningsmæssigt skøn er, at et areal, der er dobbelt så stort som det danske landbrugsareal, bliver til ørken på verdensplan hvert eneste år. Ørkendannelse truer fremtidens stabile og tilstrækkelige forsyning med sunde fødevarer til fair priser.

 

Væk med ploven

Den udvikling kan vendes ved, at vi landmænd begynder at dyrke vores jord efter principperne i dyrkningssystemet conservation agriculture.

Systemet går på tre ben: Dæk altid jorden med enten planter eller planterester, foretag ingen eller kun minimal bearbejdning af jorden, og dyrk aldrig de samme planter to år i træk – undtagen i flerårige marker.

Traditionelt har vi landmænd altid brugt plov for at bekæmpe ukrudt og for at gøre jorden klar til næste afgrøde. Men at pløje dybt ned i jorden er som at køre bulldozere gennem villakvarterer.

Livsvilkårene for de mange jordbundsorganismer lige fra mikroskopiske bakterier til store regnorme ødelægges og skal efter hver eneste pløjning genopbygges. Pløjning fører også til øget udvaskning af næringsstoffer, erosion som følge af regn og vind, tab af nedbrudt organisk materiale i jorden og dermed ødelæggelse af jordens frugtbarhed.

Vi er godt 500 landmænd i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark (FRDK), og vi stræber efter helt at holde op med at pløje og harve jorden. Vi vil helst så direkte i de riller, som vores såmaskiner laver. Desuden vil vi året rundt dække marken med enten planter eller planterester – og gerne begge dele samtidig. Vi ved, at konstant vekslen mellem forskellige planter er meget vigtig. Når vi dyrker vores jord på den måde, kalder vi og forskerne det conservation agriculture.

Planter optager CO2 for at vokse, så jo større plantevæksten er, desto mere CO2 vil der også blive fjernet fra atmosfæren. Den store udfordring er dog at opnå en stabil lagring af den fjernede CO2 i landbrugsjorden. Men det kan lade sig gøre, hvis vi følger denne metode. Det viser international forskning og praktiske erfaringer hos såvel danske som alverdens progressive landmænd.

 

Vi mangler forskning

Desværre er vi i Danmark meget bagud på dette vigtige område, fordi der ikke er udført dansk forskning i den praksis, landmænd vil have ved at benytte disse metoder. Det er en politisk opgave snarest at sikre de nødvendige økonomiske midler til en sådan forskning.

Desuden ønsker vi også at få et økonomisk incitament til at lagre kulstof i jorden. Det kan for eksempel være i form af CO2-kvoter, som vi i relation til vores faktiske og målbare lagring af kulstof i jorden kan sælge til andre, der udleder CO2 – for eksempel til boligejere og industrier, der bruger fossile brændsler til opvarmning, til deres bil, el og så videre.

Nytænkning har altid mødt modstand – det var der også mod vindmøller, inden de blev forvandlet til en international megaindustri og en vigtig del af klimaløsningen. Det kan conservation agriculture også blive.

Vores opfordring er at fremskynde denne udvikling, så vi landmænd også finder det attraktivt at være en afgørende brik i klimaløsningerne. Vigtige sideeffekter ved den her praksis er desuden betydelig øget biodiversitet i agerlandet, mindre brug af sprøjtemidler, ingen forurenende erosion, betydeligt større dyrkningssikkerhed og sundere afgrøder. Altså alt det, samfundet forventer af landbruget nu og fremover. 

 

 

Please reload

Udvalgte nyheder

Efterafgrøder er gode, men plus 15 procent ødelægger mere end det gavner

12/12/2019

1/10
Please reload

Seneste nyheder
Please reload

Arkiv
Please reload

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481