FRDK ønsker glædelig jul og godt nytår

Vi er i FRDK stolte over at være en forening for nysgerrige, virkelystne og engagerede medlemmer og vi vil i det kommende år være endnu mere synlige og lave endnu flere nye, spændende tiltag til gavn for både nuværende og kommende medlemmer.

FRDK for alle

FRDK er en forening for alle, der ønsker at  få inspiration til at udvikle plantedyrkningen på deres landbrug. At det er interessant afspejler sig i, at vi har et støt stigende antal medlemmer og nu er oppe over 550 fordelt på Danmark, Norge, Sverige og enkelte andre europæiske lande. Vi er meget taknemmelige for den store opbakning og inspiration, vi får fra medlemmerne. 

 

De nysgerrige unge

Vi oplever større og større interesse fra de unge landmænd og ikke mindst studerende. De har fået øjnene op for, at de pløjefrie dyrkningssystemer kan noget særligt både økonomisk, fagligt og miljømæssigt. Nemlig  sænke omkostningerne, opbygge jordens frugtbarhed, fjerne CO2 fra atmosfæren, øge biodiversiteten betragteligt, mindske brugen af sprøjtemidler og forhindre erosion med videre.

 

FRDK møder stor anerkendelse

FRDK møder stor anerkendelse for vores indsats og faglige indsigt overalt, hvor de pløjefrie dyrkningssystemer er på dagsordenen. Det gælder både i og udenfor erhvervet, i forskningen, i rådgivningen og i uddannelsessystemet. Den indflydelse skal selvfølgelig bruges til at skaffe medlemmerne nogle konkrete fordele.

 

Generalforsamling og fagdag

Kom til generalforsamling og efterfølgende fagdag tirsdag 26. februar hos Centrovice på Fyn. Fagdagen er delt op i to hovedemner:

Tema 1: Sund jord

Tema 2: Kulstofopbygning

Der vil være både danske og udenlandske indlægsholdere, og vi lover, at der vil være rigtig spændende emner. I er allerede nu velkomne til at melde jer til på e-mail: info@frdk.dk 

 

PløjefriTjek - et nyt tiltag

Et nyt tiltag i 2019 bliver tilbud om et PløjefriTjek. I vil kunne læse mere i FRDKnyt, som udkommer primo januar, samt i efterfølgende nyhedsbreve, på hjemmesiden og i fagbladene.

 

Formålet er:

  • At give landmanden et godt beslutningsgrundlag for at vurdere, om overgang til pløjefri dyrkning vil være en fordel på bedriften.

  • At vurdere muligheden for, om landmanden kan komme videre med pløjefri dyrkning i retning af direkte såning/Conservation Agriculture.

Målgruppen er:

  • Landmænd som overvejer omlægning til hel eller delvis pløjefri dyrkning.

  • Landmænd som allerede praktiserer pløjefri dyrkning, men som er interesserede i at komme videre i retning af direkte såning/Conservation Agriculture.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

Please reload

Udvalgte nyheder

Efterafgrøder er gode, men plus 15 procent ødelægger mere end det gavner

12/12/2019

1/10
Please reload

Seneste nyheder
Please reload

Arkiv
Please reload

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481