- Hanne Schønning, FRDK
Spændende studietur til New Zealand
FRDK arrangerer tur til New Zealand fra den 17. januar til den 3. februar 2019. Tilmeldingsfrist senest 1. august 2018

New Zealand er kendt for meget - ikke mindst sin omfattende landbrugsproduktion og overvældende natur. Det er også landet, hvor landbrugsstøtten blev revet væk natten over i 1990. Vel at mærke uden, at landmændenes økonomi kollapsede. Faktisk har landmændene det udmærket. De er ligesom os i Europa hele tiden i gang med at udvikle deres landbrug og produktionsmetoder.
Det gælder også inden for planteavlen med pløjefri dyrkning, Conservation Agriculture og frøavl sammen med danske DLF.
Den intensive planteavl
På denne tur er der afsat fem dage til at besøge landbrug og landbrugsvirksomheder i det område, der hedder Canterbury Plains på Sydøen. Det er her, at verdens indtil videre højeste udbytte i hvede er høstet. Området er også præget af den intensive planteavl, hvor vanding er afgørende. Frøavlen foregår i vid udstrækning også her, og det er uden for den store by Christchurch, at DLF har sin new zealandske virksomhed.
Besøg hos hjorteavler og mælkeproducent
Udover besøg hos landmænd med planteavl vil vi også forsøge at få besøg hos en mælkeproducent og en hjortefarm, som ikke tjener mest på salg af kød, men på afsavning af bukkenes gevirer, inden de bliver fejet. De endelige landbrugsbesøg kommer først på plads i løbet af efteråret.
Masser af storslået natur
Udover alle de faglige besøg bliver der også tid til at opleve flere turistattraktioner og Sydøens storslåede natur på en tur op langs den spektakulære vestkyst. Her får vi blandt andet de verdensberømte gletschere at se og de flotte, grønne skove op mod bjergene. Vi kommer også tæt på Mount Cook, det højeste bjerg i New Zealand.

Kort om turen, som er inklusive følgende:
18 dage inklusive ud- og hjemrejse
Flyvning fra København til Christchurch
Flyvning fra Christchurch til København
14 overnatninger m morgenmad (kan være uden for hotellet) på turistklasse hoteller
12 frokoster på restaurant eller sandwich i henhold til det endelige program
14 aftensmad på restaurant eller hotel
Kørsel i to minibusser i New Zealand med plads til maks. 12 i hver
Niels Damsgaard Hansen er med hjemmefra og tilbage igen og oversætter til dansk ved alle besøg med mere
Prisen inkluderer ikke:
Rejseforsikring (erhvervsrejseforsikring er nødvendig for alle, der har landbrug som erhverv - spørg om hvad du/I har brug for af forsikring)
Transport til og fra danske lufthavne
Drikkevarer til frokost og aftensmad
Drikkepenge undervejs
Personlige udgifter undervejs
Prisen ved mindst 18 deltagere er:
39.850 kroner i delt dobbeltværelse
Tillæg for eneværelse 4.950 kroner (begrænset antal pladser)
Forudsætning for disse priser er de nuværende valutakurser på de relevante valutaer
Yderligere oplysninger:
Ring til Niels Damsgaard Hansen mobil 51 41 71 58 eller skriv til niels@rejsogoplev.dk
Skriftlig tilmelding
Skriftlig tilmelding med oplysninger om navn, postadresse, e-mail og mobil tlf. til Niels Damsgaard Hansen på mail niels@rejsogoplev.dk
Indbetaling af depositum 15.000 kroner, der blandt andet dækker flybilletterne, skal ske senest 1. august 2018. Dette er også sidste frist for tilmelding. Tilmelding er først bindende efter betaling af depositum.