Samdyrkning af afgrøder. Rapport og videoindlæg fra England

Andrew Howard, der er en ung engelsk landmand, har besøgt landmænd i flere lande, I sin rapport har han opsamlet erfaringer, og han giver et overblik over fordele ved samdyrkning af afgrøder.

 

Samdyrkning af linser og havre på SLUs forsøgsmark ved Alnarp. Foto: Georg Carlsson, SLU

 

Rapport fra England om samdyrkning
Andrew Howard definerer samdyrkning (intercropping, companion cropping) som systemer, hvor flere afgrøder dyrkes samtidigt, og hvor mindst en af afgrøderne høstes. Han kategoriserer samdyrkning i følgende systemer.

  • Forskudt såning (Relay intercropping)
    Næste afgrøde sås i rækkemellemrum, før første afgrøde er høstet. (Eksempel: boghvede, der sås i korn)

  • Midlertidig samdyrkning / ledsageafgrøder (Temporary intercropping)
    Flere plantearter sås sammen med hovedafgrøden. Ledsageafgrøderne dør dog inden høst (Eksempel: Olieræddike og sommervikker, sået sammen med vinterhvede)

  • Fuld samdyrkning (Full season intercroppping)
    Flere afgrøder dyrkes og høstes sammen. (Eksempel: Korn og ærter, der kan sorteres efter høst).

  • Undersåning (Undersowing)
    Efterafgrøder sås i rækkemellemrum, og sikrer dermed stabilitet af jorden og de opsamler næringstoffer  (Eksempel: Græs og bælgplanter i majs før rækker lukker)

  • Levende plantedække (Living mulch)
    Flerårige (lavtvoksende) planter dækker jorden. I dette sås de afgrøder, der høstes (Eksempel: Korn sået i et levende dække af fx blandinger med fx lucerne eller kløver). 

  • Skovlandbrug (Agroforestry)
    Hegn af med træer placeres i marker. Hermed reduceres erosion og tab af næringsstoffer (Eksempel: Frugttræer)

  • Stribedyrkning (Strip Intercropping)
    Skiftevis striber med to forskellige afgrøder. Mest kendt fra USA, hvor majs dyrkes i striber på fx 9 m typisk vekslende med striber med sojabønner. Bønnerne får læ, og majs får mere solindstråling og mere CO2.

I Andrews rapport og præsentation  gengives følgende fordele ved samdyrkning af afgrøder. 

  • Mindre ukrudt. Flere arter dækker bedre og udkonkurrerer derfor ukrudt

  • Færre skadedyr og svampesygdomme. Skadelige insekter og svampesygdomme opformeres voldsomt i monokulturer. Nyttedyr fremmes af biodiversitet

  • Mindre gødningsbehov. Efterafgrøder føder det biologisk liv i jorden og producerer desuden kvælstof.

  • Alt i alt færre omkostninger og større profit. 

Hovedkonklusioner (fra rapport):

  • Det er muligt at producere 30% mere output med mindre input

  • Samdyrkning kræver dygtig og innovativ management.

  • Der findes ikke løsninger, der passer alle. Optimal løsninger skal tilpasses den enkelte bedrift.

  • Vi skal ikke forvente industrien udvikler disse systemer. De skal udvikles af landmænd. Offentlig støtte til udvikling er ønsket

  • Der er enormt potentiale i samdyrkning.

"Den største hindring for indførsel af samdyrkning ligger i hovedet på landmænd, der er i århundreder er "hjernevasket" med, at dyrkning af en art i renbestand er det eneste rigtige"

 

 

Herover ses Andrews 12 minutter præsentation af hans resultater, og herunder er der link til rapporten og yderligere materiale. 

  • Rapport:
    Howard, A. (2016). The potential for companion cropping and intercropping on UK arable farms: Nuffield Farming Scholarships Trust (UK). Link til rapport

  • Link til Andrews blog med besøgsrapporter ved blandt andet Søren Ilsøe, Josef Appell og Erik Steen Jensen, SLU, Alnarp, hvor der er lavet mange spændende forsøg med samdyrkning

  • Andrews (Andy Howard) YouTube kanal med videoer fra hans landbrug.

  • Kort markvanding og præsentation af projektet. (AHBD på YouTube)

Dette er et resultat af et 2 år Nuffield Scholarship, der tildeles unge landmænd, for at at de kan rejse og skaffe inspiration til deres eget landbrug og til landbruget generelt. En sådan ordning kan i Danmark være misundelige på.

 

Mere information om samdyrkning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Please reload

Udvalgte nyheder

John Kirkegaard, australsk forsker, har opskriften på effektiv kustoflagring

23/01/2020

1/10
Please reload

Seneste nyheder
Please reload

Arkiv
Please reload

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481