- Søren Ilsøe, Næstformand FRDK
Demoarrangement – efterafgrøder og dyrkningssystemer 30. oktober
Mandag d. 30/10 kl. 13-16.00 afholder Agrovi, Københavns Universitet og ReMIX demonstrationsarrangement om efterafgrøder og dyrkningssystemer. Vi mødes på Knudstrupgård, Hylstrupvej 2, 4173 Fjenneslev, hvor vi starter med en kort gennemgang af eftermiddagens program.
Tilmelding senest d. 27. oktober til dette gratis arrangement.

Program: 13.00 Velkomst
13.10 Rundtur til forsøgsparcellerne
15.30 Opsamling og spørgsmål
Deltagelse er gratis. Bemærk: Der er begrænset deltagerantal, så hurtig tilmelding tilrådes. Brug link herunder.
Vi skal se på forsøgsparceller med forskellige efterafgrøder. Efterafgrøderne er etableret på tre forskellige bedrifter, med hver sin driftsform – hhv. 1) traditionel drift med pløjning, 2) reduceret jordbehandling (pløjefri) og 3) Conservation Agriculture.
Vi ser på efterafgrødernes udvikling både over og under jorden, vi ser på deres evne til at producere biomasse og til at tilbageholde næringsstoffer. Vi ser også på forskellene mellem de tre driftsformer med hensyn til jordstruktur, aktivitet i jorden (regnorme) og forekomst af agersnegle.
Afslutningsvist vil vi samle op på dagen og der vil være mulighed for spørgsmål og dialog. Under opsamlingen vil der være mulighed for en grillpølse og lidt koldt at drikke.
Invitation og tilmelding ved Agrovi.
Klik på billede for invitation i PDF
Mere om Remix projektet om samdyrkning
Hjemmeside for projekt Grønne Marker Sunde Rødder