Vil du afprøve companion crops i vinterraps i DIN mark?

Der er stigende interesse for companion crops i vinterraps i forbindelse med pløjefri dyrkning. Er du nysgerrig efter hvad det betyder for udbyttet i din mark, og er du interesseret i at være med til at undersøge det, så hører jeg gerne fra dig. Jeg arbejder til daglig blandt andet med udvikling af dyrkningen af vinterraps på SEGES, og jeg støder jævnligt på spørgsmål og interesse for companion crops. Hvad skal der til? Vi starter med et møde via computer den 24. juni kl. 8-9, hvor vi kan udveksle gode ideer til, hvordan vi laver det nemt og overskueligt for alle. Når du skal så vinterraps her til august, skal du så 4 striber uden companion crops i din vinterraps mark. De 4 striber skal vær

Samdyrkning af hestebønne og vårhvede.

Jacob Justesen, Brædstrup har sået vårhvede sammen med hestebønnrne. Jacob Justensen er en af de 10 bedrifter, som FRDK følger i forbindelse med Remix projektet, der har til formål at afprøve samdyrkning i flere europæiske lande. På Siljebjerggård skal hestebønner og vårhvede fodres op i svineproduktionen. Jacob Justesen var søndag i marken, hvor han var ganske godt tilfreds med dækning af både bønnerne og vårhvede. Se flere billeder på Twitter Herunder ses en måling fra satellit af væksten i marken. Målingen (NDVI) er foretaget den 1. juni. Den mørkere grønne farve viser den blok i marken, hvor der også dyrkes vårhvede. I resten af marken dyrkes kun hestebønner. Når der dyrkes flere afgrøde

Kan det virkelig passe, der ikke er forskel?

Effektivt Landbrug bragte tirsdag 19. maj en artikel, hvis overskrift konkluderede: Nærmest ingen forskel mellem økologisk og konventionel planteavl i miljø- og klimapåvirkning. Men passer det virkelig - eller er det en tilsnigelse? Læs hele artiklen her. Som mange sikkert ved, går jeg ind for pløjefri dyrkning og allerhelst Conservation Agriculture (CA). Med kun direkte såning, jorddække året rundt og et sundt sædskifte i CA opnår vi en lang række fordele som lagring af CO2 i jorden, betydelig øget biodiversitet i agerlandet og ingen erosion hverken ved meget nedbør eller kraftig vind. Vi får også en betydelig bedre udnyttelse af vores kvælstof, fordi udvaskning minimeres til det opnåeli

Vælg sentblomstrende olieræddikke. Bestil senest på søndag d. 7. juni, hvis du vil udnytte shopFRDKs

Olieræddiker er grundet det begrænsede artsvalg dominerende på lovpligtige efterafgrødearealer. På MFO-arealer med krav om to arter er honningurt den bedste partner til olieræddike. Vi har i shopFRDK gjort det let. Uden merpris kan olieræddike og honningurt leveres blandet i enten 25 kg poser eller 750 kg Big Bags. Brug links nederst for at gå direkte til shopFRDK. Til venstre på begge billeder ses den tidligt blomstrende sort Romesa. Til højre ses den sentblomstrende sort Agronom. Se mere på twitter @FredVLarsen Vælg en sentblomstrende olieræddike Vi testede på Barløsegård i 2018 flere sorter af olieræddike. Fotos herover er fra 2. oktober 2018. Karakter for tendens for tidlig blomstering

Efterafgrødearter til samdyrkning med vinterraps - shopFRDK lukker i 2020 for salg søndag d. 7. juni

Udfasning af bejdset udsæd til vinterraps i 2018 øgede interessen for såkaldt ”companion cropping”, hvor vinterraps sås sammen med forskellige efterafgrødearter. Vi savner undersøgelser, men erfaringer tyder på, at angreb af rapsjordlopper kan reduceres. Derudover kan kløver eller andre arter medvirke både til kvælstofforsyning og til at sikre, at Mykorrhiza svampe holdes aktive. Raps tilhører ligesom olieræddiker kålfamilien, der ikke har samspil med Mykorrhiza svampe. I FRDKnyhedsbrev nr. 14 fra 29. marts 2019 rapporterede Kim Møldrup fra Danbred i Rumænien, om et væsentligt mindre bekæmpelsesbehov mod skadedyr i vinterraps, der var samdyrket med alexandrinekløver. Man skal være medlem af

shopFRDK har åben for salg indtil 7. juni - god økonomi i de frivillige efterafgrøder

Det er nu du skal planlægge både de pligtige og de frivillige efterafgrøder, som skal etableres her i juli og august. Husk på de flotte efterafgrøder der prægede landskaberne i 2018 og som gav en stor gevinst i form af næringsstoffer til sædskiftet og ikke mindst til den efterfølgende afgrøde. Eksempelvis har et indhold på 120 kg kvælstof i tør-biomassen pr. ha en værdi af 500-600 kr. og denne værdi kan langt hen ad vejen betale for både efterafgrødefrø og etablering. Dertil kan lægges værdien af de øvrige næringsstoffer samt andre fordele som lagring af humus og føde til mikroorganismer og de dybde borende regnorme. Man skal være medlem af FRDK for at handle i shopFRDK, som lukker igen på

Udvalgte nyheder
Kategorier
Arkiv

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481