En sund jord kan opsuge meget vand - også ved kraftige regnskyl. Jord med ringe infiltrationsevne betyder derimod afløb af vand fra overfladen. Det kan medføre erosion, der fjerner næringsstoffer og jordpartikler. Sker der efterfølgende skorpedannelse kan forholdene være endnu værre næste gang, der falder regn. Jordens egenskaber ved forskellige dyrkningssystemer, kan demonstreres ved simulering af kraftig nedbør. Her er Rainfall simulator method udført af Jeff Maroszek. Link til ovenstående video ses her. Video viser brug af regnsimulator USDA Natural Resources Conservation Service in Wisconsin har lavet en god video, der viser brug af regnsimulator ved fem forskellige systemer Harvet jord

Vigtigheden af at bevare en sund, levende og frugtbar landbrugsjord, der både gavner landmænd og samfund, markeres hvert år 5. december. I år med temaet stop jorderosion. I Danmark fejres dagen på Dalum Landbrugsskole med en stribe perspektivrige indlæg om erosion, jordfrugtbarhed og biodiversitet. Pressemeddelelse. Et dansk eksempel på erosion Et samarbejde Den danske markering af ”Jordbundens dag” er et samarbejde mellem Agrovi, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Landbrug & Fødevarer, SEGES og Økologisk Landsforening. Læs mere her.

FN udgav i maj en rapport, der opsummerer, at mange års landbrugsdrift har udledt masser af CO2 gennem iltning af jordens humus. Der vurderes, at der hvert år på verdensplan forsvinder 24 millioner tons frugtbar jord på grund af de landbrugsmetoder, der er udbredte i dag. Det svarer til, at vi hvert år mister en dyrkningsflade på størrelse med Grækenland. Humus er den organiske og dermed den kulstofholdige bestanddel i jord. Humus består af meget komplekse forbindelser, der ved iltning, som det sker ved jordbearbejdning, kan blive nedbrudt, hvorved CO2 frigives til jorden. Erosion er den væsentligste årsag til at landbrugsjord går tabt. Foto: Stefan Schwarzer (fra FN rapporten) Hvordan kan d

Tænketanken Frej plejer at tænke sig om, men kæden er hoppet helt af i det debatindlæg, de fik bragt i Effektivt Landbrug 1. november om landbrugets klimareduktion. De overser helt, at lagring af kulstof i landbrugsjorden er et centralt element i klimaindsatsen. Foto: Niels Damsgaard Hansen Hidtil har jeg set positivt på Tænketanken Frejs indsats for at skabe uvildig og faglig seriøs debat om landbrugets forhold - både i og uden for vores egne rækker. Men jeg må indrømme, at jeg troede, at de var mere inde i de mange potentialer, vi landmænd har at gøre godt med. For i deres debatindlæg i Effektivt Landbrug fredag 1. november nøjes Louise Boisen Lendal og Kicki Pauline Møs med afsæt i ”ekspe

På Krokstorp Gård, der ligger lige uden for Helsingborg, er efter høst anlagt et forsøg, hvor forskellige efterafgrødeblandinger vil blive afprøvet. I forsøget, der planlægges videreført i flere år, indgår både et areal, der pløjes og et areal, der som resten af gården dyrkes efter CA metoder. Forsøget er etableret midt i august med tre gentagelser af ti forskellige behandlinger heraf syv spændende efterafgrødeblandinger. Bagerste del af forsøget er pløjet. Forrest er der sået direkte. Foto: Martin Krokstorp 20. september. Forsøget er etableret i samarbejde med Skånes Försöksringar, Hushållningssällskapet Skåne, HIR Skåne och projektet Greppa näringen. Der var fremvisning af forsøget onsdag

Vi vil rigtig gerne høre fra dig og gerne med billeder. Kun ved at dele med hinanden, bliver vi alle sammen meget klogere og dygtigere! I sidste nummer af FRDKnyhedsbrev, samlede vi op på lidt erfaringer omkring forskel på erosion og farbarhed på de pløjefri marker kontra pløjede marker. Men hvordan er det egentlig som helhed gået i de upløjede marker i den forgangne sæson? Hvad kan vi lære og tage med os til næste vækstsæson? Skriv direkte til Hanne Schønning, FRDK på e-mail hsc@frdk.dk Hvordan har de upløjede arealer klaret det? Ovenpå den tørre 2018, hvor den lave nedbørsmængde fortsatte det meste af vinteren, kun afbrudt af nedbør medio marts. Hvordan klarede afgrøderne uden plov tørken

FRDK og de fire andre duellanter i SAGROS efterafgrødematch har vist, at efterafgrøder kan gøre meget gavn også på en sandjord, hvis efterafgrøderne bliver sået tidligt, og hvis blandinger indeholder arter, der kan danne kvælstof til en jord, der er udtømt efter en god høst. Planterådgiver og overdommer i efterafgrødematchen Niels Holmgaard (th) overakte præmien til FRDK for bedste efterårsvækst i konkurrenceparcellerne. Foto: Kirstine Damgaard Petersen, SAGRO Læs hele artiklen i FRDKnyt september her.

Alternativerne til glyphosat er enten ødelæggende jordbearbejdning eller andre midler. Men for at imødekomme de mange kritiske røster i den følelsesladede debat foreslår Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), at brugen indskrænkes, så der ikke sprøjtes på stående afgrøder op til høst, men kun forud for etablering af nye afgrøder. Pressemeddelelse Disse plancher fra biolog Jørgen Aagaard Axelsens indlæg på en høring om Conservation Agriculture i folketinget 24. april 2019 viser, at der er mange flere nyttedyr i marker, hvor der sås direkte fremfor at harve eller endnu værre pløje. Som det er nu, vil et totalforbud mod glyphosat, som er aktivstoffet i blandt andet Roundup,

FMR Maskiner tilbyder nu flere forskellige løsninger til pløjefri dyrkning og direkte såning - nyeste løsning er franske SLY, som er et resultat af mange års erfaringer med fleksible løsninger til direkte såning. Læs artiklen, der er bragt i FRDK-nyt november 2019 side15

Inspiration fra en anden Claydon-landmand og en studietur til Sydamerika gav Klaus Knudsen fra Thy mod på at gå over til direkte såning samt et varieret sædskifte med græsfrø og efterafgrøder. Efter køb af den nye Claydon Hybrid T4 er han endnu mere overbevist. Læs artiklen, der er bragt i FRDK-nyt november 2019 side14

Multiva fornyer porteføljen af driftssikre såmaskiner med Forte FX 300/400. Det er en kombi-såmaskine udviklet til brug i dyrkningssystemer, hvor jorden bearbejdes før såning eller til såning direkte i stub. Læs artiklen, der er bragt i FRDK-nyt november 2019 side13

Hos Dal-Bo har vi øje for, at flere og flere landmænd går over til pløjefri dyrkning med de store fordele det giver. Vores TriMax harver kan harve fra tre til 30 centimeter, de kan monteres med frøudstyr og så videre - kort sagt er de velegnet til alle. Læs artiklen, der er bragt i FRDK-nyt november 2019 side12