FRDK medlemskab giver adgang til ny viden - i denne uge om erosion

Som medlem af FRDK får du hver uge et FRDKnyhedsbrev, fyldt med ny viden fra både ind- og udland, erfaringer fra medlemmerne, faglige opdateringer samt kommende og spændende arrangementer fra hele landet. Det hele er naturligvis med fokus på pløjefri dyrkning samt Conservation Agriculture. Er du ikke medlem? Så bliv det lige her. I denne uges FRDKnyhedsbrev kan du blandt andet læse nogle medlemmers beretninger om, at pløjefri dyrkning giver hurtigere og mere farbare marker, end pløjede marker. Harvet 10 cm, sået med Horsh Pronto. Foto 17/10 Gert Olesen, VKST Pløjet og sået med Väderstad Rapid. Foto 17/10 Gert Olesen, VKST Ikke pløjet kontra pløjet mark Gert Olesen, PløjefriRådgiver i VKST, h

Agerrævehale. Svenske og engelske erfaringer med integreret kontrol.

Agerrævehale er en af de meget tabsgivende græsser. I Sverige og i England har projekter belyst muligheder for bekæmpelse. Pløjefri Rådgiver Marcus Willert, HIR Skåne har samlet informationsmateriale. Foto: Marcus Willert Fra England (Lamport projektet) er den vigtigste anbefaling at dyrke vårsæd flere år i træk på arealer med stort tryk af agerrævehale. Direkte såning, hvor man undgår at begrave nye frø, har i England desuden hjulpet flere landmænd ud af deres mareridt med ”black grass”. Det anbefales at kombinere direkte såning med faste kørespor (CTF). I svenske forsøg har man haft held med falsk såbed kombineret med kemisk bekæmpelse. Harving skal absolut være overfladisk, så man undgår

Roskilde Universitet opfordrer til samdyrkning af afgrøder

På den netop afholdte ”Gummistøvlekonference om fremtidens landbrug” torsdag 24. oktober hos Søren Ilsøe i Fjenneslev var et af temaerne samdyrkning eller companion cropping, som det også hedder. Henrik Hauggaard-Nielsen og Ane Kirstine Aare fra Roskilde Universitet (RUC), som samarbejder med Agrovi-projektet GMSR, deltog på dagen med at fortælle om EU-projektet ReMIX, som har til formål at udforske fordelene ved dyrkning af flere plantearter på samme mark. Henrik Hauggaard-Nielsen forklarer i marken, hvordan samdyrkning kan udnyttes. Foto: Ane Kirstine Aare Øget interesse for biologi I projektet er der vi fokus på, hvordan den enkelte landmand kan bruge samdyrkning på netop deres bedrift. E

Afprøvning af efterafgrøder. Fremvisninger 2019

FRDK medvirker fra den 25. oktober til den 7. november i fem vejkantsmøder. Antal af blandinger, der vises, varierer; men alle steder er der masser at se på. Vi viser ærligt frem, så man både kan opleve, hvad der er gået godt, og hvad der er lykkes mindre godt. Billeder herover viser blandingerne: FU5-Kvælstofbooster, CarbonFarm 2019, TG-9 Jordløsner og TG-MFO blandingen med olieræddiker og honningurt. Arne Skov, Rødding såede efterafgrøderne den 27, juli. Billeder er fra d. 12. september. Ved Arne er der fremvisning fredag den 25 oktober. To arealer er sået allerede d. 27. juli efter vinterbyg. De senest såede arealer er de to CarbonFarm marker, der blev sået d. 30. august. Se pjece med d

PelargonSyre - en moderne molbohistorie

Et frisk bud på et måske dueligt alternativ til glyphosat er ifølge et svar fra miljøminister Lea Wermelin til SFs Carsten Valentin aktivstoffet PelargonSyre. Men hov hov, hverken minister eller Miljøstyrelsen, som har fabrikeret svaret, anfører, at bemeldte syre har en 57 gange højere pesticidbelastnings-indikator end i eksempelvis Roundup Bio. Her er der sået hestebønner direkte i stub og snittet halm. Det giver stor biodiversitet, mindst udvaskning af kvælstof og optag af kulstof i jorden. En mekanisk bearbejdning for at bekæmpe ukrudt ødelægger disse effekter. Midlet har 57 gange større pesticidbelastnings-indikator end Roundup Bio Jagten på glyphosat er for længst gået ind, og alle i og

Nem og overskuelig opsummering af Conservation Agriculture - I kan bruge den som PR

Vi oplever jævnligt, at medlemmer henvender sig for at få materiale, fakta og effekt-vurderinger af pløjefri dyrkning. Det gælder også for de af jer, som er på vej til eller helt dyrker efter Conservation Agriculture systemet, fordi dette system får større og større bevågenhed fra det omgivende samfund. Opsummeringen kan fint bruges som PR og i dialogen med journalister, naboer og andre landmænd. Hent opsummeringen her. En forening for alle Selvom der er meget stor fokus på Conservation Agriculture, er det vigtigt at pointere, at FRDK er en forening for alle. FRDK hverken kan eller skal således bestemme hvordan, I dyrker jeres marker. Det er interessen for pløjefri dyrkning, der er fælles fo

Frodige blandinger i SAGROs efterafgrødematch. Fremvisning 23. oktober ved Herning

CarbonFarm 2019 blandingen er ligesom øvrige blandinger med kvæstoffikserende arter kommet godt fra land i SAGROs efterafgrødematch. Kom til Herning d. 23. oktober for at se hvad efterafgrøder kan - også på sandjord, når bare de bliver sået tidligt. Planterådgiver Niels Holmgaard, der er koordinator for SAGROs efterafgrødedyst, hjalp til ved såning af efterafgrøderne d. 29 juli. De to andre billeder har Niels taget d. 3. oktober. På dronefotoet ses CarbonFarm blandingen som nr to fra ventre af de frodige blandinger i første række. Den mangfoldige CarbonFarm 2019 blanding har medført en tæt plantemasse. Efter høst af vinterbyg blev en mark ved landmand Anders Rahbek, Herning tilsået d. 29

Bornholmere hørte om pløjefri dyrkning - har du behov for et erfa møde?

Der er stigende interesse for pløjefri dyrkning på Bornholm og derfor havde 15 bornholmske landmænd for en uge siden fornøjelsen af at deltage i et erfa-møde omkring pløjefri dyrkning. PløjefriRådgiver Erik Sandal fra LMO var draget til øen for at give deltagerne nogle gode råde råd samt øse af sine erfaringer. Foto: Jacob Dam Nielsen, Bornholms Landsbrug og Fødevarer Følgende emner gik specifikt på det pløjefri system: Vinterraps er en af nøglerne til at bekæmpe græsser, og derfor skal Kerb anvendes. Fordele og ulemper ved kløver og vinterraps i samdyrkning. Direkte såning af vinterhvede i hestebønnestub og strategi for ukrudtsbekæmpelse. Effekten af direkte såning mod fremspiring af ukrudt

CarbonFarm video om Conservation Agriculture

Conservation Agriculture er måden, hvorpå der kan lagres kulstof i jorden og opnås en betydelig øget biodiversitet i agerlandet. Det fremgår af denne video fra Carbon Farm projektet, som er et samarbejde mellem en række partnere, hvor FRDK er en af dem. De øvrige fremgår af videoen. I den medvirker to af projektets fire landmænd og forsker Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet. Se videoen på YouTube her. CarbonFarm projektet udvikler dyrkningsmetoder baseret på Conservation Agriculture principper. Projektet støttes af GUDP under Miljø og Fødevareministeriet.

EU: Forbedring af landbrugsjord og klimatiltag går hånd i hånd

Finland har formandskabet for EU og har netop været vært for et par uformelle mødedage mellem EU's fødevareministre. EU-Kommissionen foreslår en forbedret kulstofbinding som en ny konsekvens- indikator i CAP 2020. Derfor indeholder reformen af den fælles EU-landbrugspolitik gældende fra 2021 værktøjer til handling, men værktøjerne kan anvendes forskelligt i de enkelte lande. Det fremgår af en artikel bragt af Maskinbladet, som kan læses her. Finlands jord- og skovbrugsminister Jari Leppa. Foto: Mogens Kjeldal

Lave udbytter giver dårligere klima og arealeffekten bør indregnes

Når udbytterne går ned, eksempelvis ved at dyrke økologisk, skal der mere areal til for at opretholde produktionen, hvilket øger klimabelastningen, fremgår det af flere artikler i Landbrugsavisen 28. september 2019. Desværre har økologerne ingen umiddelbare løsninger på den udfordring, hvilket også fremgik af artiklerne. Opslaget med artiklerne kan ses her. Arealeffekten bør regnes med 11 procent af drivhuseffekten skyldes indirekte arealændringer, men det er svært at regne på. Det er en stor fejl, hvis man ikke regner effekten af indirekte arealændringer med, når man ser på klimaeffekten af forskellige politiske tiltag. Det mener Jannick Schmidt, lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i

Pløjefri dyrkning står stærkt i en tørrere fremtid

Verden går en tørrere fremtid i møde i mange af de lande, der dyrker hvede. Hvedearealet er derfor under pres og kan blive reduceret betydeligt. Dyrkningsprincipper som Conservation Agriculture, der holder på jordens vand, kommer til at vinde frem, vurderer professor Jørgen E. Olesen. Stadig flere planteavlere og deres afgrøder kæmper med tørke Jorden rundt. Og det bliver kun værre i fremtiden, vurderer internationale forskere. Derfor er nye dyrkningsmetoder påkrævet, og her er reduceret jordbearbejdning – også kendt som Conservation Agriculture (CA) – et af de dyrkningssystemer, der står stærkest. Artiklen er fra Effektivt Landbrug og kan som abonnent læses her

Udvalgte nyheder
Kategorier
Arkiv

© FRDK, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK
Industrivænget 22, 3400 Hillerød
CVR: 25057481