Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark - FRDK
Foreningen byder dig velkommen på vores hjemmeside!
FRDK har som hovedformål at fremme kendskabet til reduceret jordbearbejdning. Dette sker gennem afholdelse af seminarer, åbent hus arrangementer, etablering af erfagrupper, samt gennem konsultationer med fagligt ajourførte konsulenter som har specialiseret sig i reduceret jordbearbejdning.
Sideløbende med disse aktiviteter modtager du som medlem FRDK-nyt 6 gange om året.
Er du medlem af FRDK?
Hvis det ikke er tilfældet, og du samtidig interesserer dig for din jord, samt hvordan du sparer tid og tilgodeser miljøet bedst, så vil du få meget ud af at være medlem af foreningen FRDK.
HUSK:
CTF Europe afholder seminar om faste kørespor, Strip-till og direkte såning den 24. og 25. maj i Sverige
Det er tæt på Malmø og derfor i meget kort afstand.
Besøg på to meget spændende bedrifter: Gårdstånga Gård og Lydinge Gård
Tilmeldingsfristen er overskredet, men der kan godt klemmes nogle flere ind.
Så er SHOPFRDK åbnet!
Nu er der åbnet for bestillinger af frø til efterafgrøder. Klik ind på www.shopfrdk.dk
Vi har fået flere arter i shoppen, bla. Blå sød Lupin, (den elsker duerne), Landsberger blandingen, majs til vildt, Mark-Stenkløver med gul og hvid blomst, Perserkløver,
Sommerfoderært, vinterfoderært, strandsvingel og TerraGold olieræddike blanding.
Studietur med FRDK til England
FRDK har som bekendt arrangeret en spændende faglig studietur til England i dagene tirsdag 29. maj til fredag 1. juni (begge dage inklusive).
Besøgene er nu ved at være helt på plads, og vi kommer til at besøge flere meget spændende landbrug, der praktiserer reduceret jordbearbejdning i forskellige former. Vi kommer også til at møde rådgivere, der kan fortælle os meget om, hvordan man griber det an i England. Desuden besøger vi virksomheder, der fremstiller redskaber til jordbearbejdning og såning. Og ikke mindst er der det faglige og sociale samvær med kollegaer fra FRDK. Ikke medlemmer er også velkomne til at deltage i turen.
Vi håber, at flere vil med, og der er stadig cirka 20 pladser tilbage, som sælges i den rækkefølge, tilmeldingerne kommer ind.
Desuden er der gode muligheder for at få flybilletter med såvel Ryan Air fra Billund som med Norwegian fra København til den gældende dagspris. Flybilletterne kan I få hjælp til at købe - eller I kan selv købe dem på flyselskabernes respektive hjemmesider. Spørg Niels DH om det!
Selve turen med tre overnatninger, bus, halvpension (morgenmad plus aftensmad uden drikkevarer) og de faglige besøg koster 3.650 kroner pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse er 1.150 kroner.
Sidste frist for tilmelding er midt i april - så husk at melde til nu, hvis I vil med!
Tilmelding til Niels Damsgaard Hansen på ndh@ndhtxtfoto.dk eller telefon 86 57 90 58. Husk at indbetale depositum på 2.000 kroner på konto reg. nr. 9877 og konto nr. 3445 403 318 for at lave en bindende tilmelding for begge parter.
Generalforsamling og temadag 2012
Generalforsamling og temadag trak ikke mindre end 70 deltagere.
Det er en engageret og interesseret medlemsskare vi har i FRDK!
Dagens indlæg kan studeres nærmere på siden temadag2012
Jordtest
Se denne lille video, der viser, hvor ustabil pløjet jord er i forhold til en jord, der har været dyrket med reduceret jordbearbejdning i mange år.
Det engelske landbrugsmagasin Farmers Weekly har nu en masse spændende nyt om direkte såning på deres hjemmeside.
Her er interviews med landmænd med flere års erfaringer samt Case Studies, omtale af teknik og forskellige egnede typer af såmaskiner.
Nye spændende blandinger fra vores levererandør af frø til efterafgrøder
Firmaet Feldsaaten Freudenberger har i år nogle færdige blandinger i produktsortimentet til frivillige efterafgrøder.
De markedsføres under navnet Terra Gold.
Nu kan man således slippe for at skulle bruge tid på selv at blande forskellige frø.
Du kan læse om blandingerne her

Bier i blomstrende boghvede den 29.9.2011

Terra Gold TG3
|